Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TYSK KEISERINDE OG DRONNING AF PREUSSEN 59
VI
Augusta som moder. Livet blandt rhinboerne.
Jeg begyndte et tidligere kapitel med at bemerke, at blandt
de kvindeskikkelser, der omgiver keiser Wilhelm I, vil man
forbigaa hans hustru for at mindes hans moder.
Anderledes med hans søn og efterfølger i niti dage: kron
prinsesse Viktorias magt over sin mand var bekjendt over
hele Tyskland, længe før Fredrik 111 blev keiser. Den blev
bekjendt for hele Europa, medens den dødssyge fyrstes væ
relser var mødestedet for en rivaliseren mellem engelske og
tyske læger, der lægger dobbelt uhygge over hans sørgelige
sygehistorie.
Skjønt det ikke kan modbevises, at hans hustru har havt
stor indflydelse paa keiser Fredrik, gjør man alligevel uret
i at glemme hans moder, fra hvem han ikke blot havde arvet
ydre lighed og flere karaktertræk, men med hvem han for en
stor del havde smagsretning fælles.
Pastor Godet og professor Curtius Fredrik lIFs lærere
har fortalt om, hvor meget han skyldte den moderlige
veiledning. Hun havde lange samtaler med dem om under
visningsmaaden; hun tog del ide forskjellige fag for at blive
deres medarbeider. Og hun ordnede alt med hensyn til hans
opdragelse.
Den senere feltmarechal og krigsminister, grev Roon, med
deler ligeledes, hvor selvforglemmende hun opfyldte sine plig
ter. I et brev til ham (af 22de oktober 1848) skriver hun:
,Jeg har stedse betragtet min søn som et gods, som Gud
har betroet mig, og for hvilket han vil fordre regnskab af
mig.“ Hun forsikrer, at med hensyn til hjertets renhed er
han, som hun ønsker det. Men med den kjærlige moders
skarpe blik fortsætter hun: „Hans karakterstyrke og aande
lige begavelse, navnlig hans klarhed og logik i tænkning, staar
ikke paa samme høide og trænger til uafbrudt opmuntring.
Det gjælder om at uddanne ham til en dygtig mand,
der under alle omstændigheder maa være sine pligter voksen.
Som fyrste maa han i gjerningen bevise, at egne for
tjenester maa understøtte fødselens ret.“
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
