Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TYSK KEISERINDE OG DRONNING AF PREUSSEN 81
nyde godt af neutralitetens fordele; der maatte tillige orga
niseres frivillige hjælpekorps, som i krigstilfælde kunde sup
plere de offentlige, utilstrækkelige foranstaltninger for de
saaredes tarv.
Hans beskrivelse af nøden vakte stor opmerksomhed. En
forening „for det almene vel“ traadte sammen i Genf 1863.
Dr. Palasciano og Henri Dunant havde kaldt den militære
sygepleies neutralitet og de frivillige hjælpekorpsers organi
sation for grundvolden for forbedringer. En komité blev
nedsat, der skulde raadslaa om, hvordan man kunde udføre
de to herrers planer.
Da komitéen var færdig med sit arbeide, sammenkaldte
man en international konference til sagens endelige ordning
(„Comité international de la Croix-Rouge“). Den traadte sam
men i Genf, hvor der mødte officielle udsendinge fra Øster
rige, Spanien, Frankrige, England, Nederlandene, Preussen,
og seks mindre tyske stater, samt fra Sverige og Schweiz;
samtidig indløb tilslutningsadresser fra Belgien, Danmark,
Italien og Portugal.
Under forsæde af den anseede schweiziske general Du
four kom de tilstedeværende repræsentanter for fjorten sta
ters regjeringer til enighed om sagen. Genfer-konventionen
blev undertegnet den 22de august 1864, ifølge hvilken syge
og saarede og alt, hvad der hører til den militære sygepleie,
tilkjendes neutralitet i krigstilfælde.
„Det røde kors“ blev foreningens merke. Og den Inter
nationale overenskomst blev lidt efter lidt tiltraadt af alle
europæiske stater.
Man havde allerede under Krim-krigen seet kvinder ofre
sig for sygepleien, deriblandt Augustas to veninder, storfyrst
inde Helene af Rusland og miss Florence Nightingale. Ho
vedstødet til dronningen af Preussens fremragende og vel
signelsesrige arbeide paa sygepleiens omraade skyldes dog
ikke disse to damer, men Henri Dunants ovennævnte skrift.
Mod slutningen af 1862 havde den schweiziske greve Pour
talés, der stod i dronningens tjeneste, gjort hende opmerksom
paa „Souvenirs de Solferino“.
forstod Dem straks,“ sagde hun senere til Dunant,
Clara Tschudi: Augusta g
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
