Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
86 AUGUSTA
Kvindeforeningen stillede sig efter fredslutningen et dob
belt maal: Den vilde paa den ene side forvalte og opretholde
de erhvervede midler; paa den anden side vilde den skride
ind og hjælpe, hvis der opstod epidemier, dyrtid eller over
svømmelser.
Snart fik man dog se,at den voksede ud over den afstukne
ramme.
Havde man i begyndelsen hovedsagelig rettet blikket mod
dens gjerning i krig samt dersom uforudseet nød brød ind,
indsaa man lidt efter lidt, at grænsen maatte udvides, hvis
ikke veksten skulde hemmes. Man begyndte at forstaa, at
hver forening inden sin kreds burde søge løbende opgaver:
at man burde arbeide for de syge , for enker og faderløse,
for forsømte børn, for unge pigers uddannelse. En foran
dring i statuterne fandt derfor sted 1869.
Denne forandring afslutter foreningens første periode, or
ganisationens tid. Med krigsaaret 1870 kommer atter hand
lingen.
Ogsaa da den tysk-franske krig blev erklæret, var dron
ningen i Koblenz; den 21de juli kom hun tilbage til sin ho
vedstad.
Ti dage efter reiste kongen til krigsskuepladsen.
Hans gemalinde fulgte ham til banegaarden. Hun vidste,
hvad krigen koster af menneskeliv og ofre; medens folkets
raab bruste om hende, fædrelandssange lød og rnan viftede
med lommetørklæder, græd hun uophørlig i den aabne
vogn.
Enkedronning Elisabeth kom til Berlin for at tage del i
de saaredes pleie; kronprinsesse Viktoria gjorde sig nyttig.
Men Augusta var arbeidets sjæl. Nu viste det sig, hvor
meget hun og hendes stab havde lært under de foregaaende
krige: da striden mod Frankrige brød ud, stod Tysklands
frivillige militære sygepleie langt bedre rustet og organise
ret end før.
Jeg har i første kapitel fortalt, at hendes opraab lød:
„Hjælp maa sendes til Rhinen!“ Jeg har fortalt, at folket i
den tid jublede ved hendes vinduer, at hun opildnede plei
erskerne ved sin begeistring og sin iver; jeg har endelig
fortalt, at naar hun forlod de triste lazaretter, bar hun det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
