Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
90 AUGUSTA
Hohenzollernes flid og pligttroskab, hvor det gjaldt op
fyldelsen af opgaver, der var stillede, dog ikke deres skaber
glæde og foretagelseslyst/1
Den hensynsfulde, elskværdige fyrstes godhed har ingen
draget i tvivl, men vel hans karakters fasthed. Fra at være
en begavet, freidig prins, som nationen med forhaabning saa
op til, sank han i manges øine ned til at blive en upraktisk
mand, der gik i sin hustrus ledebaand.
Han havde ikke arvet sin faders lidenskab for uniformen;
- paa reiser saa man ham bestandig i borgerdragt! Uden
lyst og interesse var han bleven tvunget ind paa den mili
tære bane.
Det var fredens sysler, som han mest satte pris paa.
Navnlig elskede han de skjønne kunster. Han drev det vel
ikke videre end til at blive dilettant; men han optraadte
gjerne som kunstens beskytter. Han besøgte de lærdes
forsamlinger, morede sig ved at være tilstede ved kunst
neres møder og gik overhovedet folk imøde med udstrakt
haand, som hans fader vendte ryggen til.
Ogsaa hans gemalinde nærede interesse for kunst og
understøttede den til en vis grad, hvor det ingen penge ko
stede hende. Medens hendes mand var dilettant, gjorde hun
fordring paa at være kunstnerinde. Hun forsøgte sig som bil
ledhugger under Reinhold Begas’s ledelse; professor Hagen
underviste hende i malning i hendes eget atelier. Man har
dog villet vide, at hendes lærere har den største del i de
kunstverker, som bærer hendes navn.
Viktoria blev aldrig populær i Tyskland, og hun gjorde sig
ei heller umage for at vinde hjerter. England syntes hende
at være det eneste land, hvor det var godt at leve; de engel
ske statsinstitutioner syntes hende at være de eneste rigtige
og sunde. Hun pleiede at fremhæve det britiske rige paa sit
nye lands bekostning. Da Bismarck en aften tillod sig en
kritik over hendes fødeland, blev hun karmosinrød af vrede
og raabte forbitret:
„Husk paa, fyrst Bismarck, at jeg er engelsk prinsesse!“
„Deres kongelige høihed tager feil,“ svarede kansleren.
„De er ikke længer engelsk prinsesse, men tysk kronprin
sesse !“
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
