- Project Runeberg -  Dronninger, keiserinder og kongernes moder / Tredie bind. II. Den nyere tid, 1811-1907 /
105

(1907-1908) [MARC] Author: Clara Tschudi
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

TYSK KEISERINDE OG DRONNING AF PREUSSEN 105
den ringeste indflydelse paa hans politik! Medens Wilhelm II
med brændende iver optager de spørgsmaal, der bevæger
tiden: idag forkynder arbeiderne nye veie, imorgen høitidelig
aabner en udstilling, en tredie dag holder omfangsrige taler
øm skoleloven, og natten derpaa reiser til fjerne egne for at
lære land og folk at kjende, synes hans gemalinde at tro,
at den bedste hustru er den, som man taler mindst om.
Maaske som følge af sin sygelighed er keiserinde Auguste
Viktoria i de senere aar bleven i høi grad religiøs. Hendes
store iver for, at der skal bygges flere og flere kirker i Ber
lin, har svækket hendes tidligere popularitet.
Wilhelm II har en broder, som har gjort sig lidet bemerket
som hofmand, nemlig prins Henrik.*) Som søofficer har han
besøgt mange lande; og han ved ikke bedre glæde end at
staa paa sit kommandobræt i storm. Kongefamilien harspøge
fuldt givet ham navnet „søens elsker“. Han besjæles af en
eneste drøm: han vil skaffe sit land kolonier og en stor og
mægtig marine!—
Vi husker, at den gamle keiserindes søster var gift ved
det preussiske hof; men da prinsesse Marie var næsten lige
saa sygelig som Augusta, havde de liden glæde af hinandens
selskab.
Wilhelm I gik ugjerne forbi et smukt ansigt uden at stanse
og betragte det. Hans broder, prinsesse Maries mand, havde
Hohenzollernes svaghed for det smukke kjøn i endnu langt
høiere grad; og liden lykke var tilhuse hos prins Karl og
hans gemalinde.**)
Ryttergeneralen Fredrik Karl var deres søn.***) Han til
bragte den største del af sin tid paa jagtslottet „Dreilinden“.
Maria Anna, hans hustru, kaldtes længe Tysklands smuk
keste prinsesse; til alle tider var hun en af de elskværdigste.
Og lænket til en raa og fordrukken egtefælle, var hun vist
nok den ulykkeligste af dem alle.****) Det fortaltes, at han
pleiede at slaa baade tjenerskabet og prinsessen, at han i
*1 Født den fjortende august 1862.
**) Prinsesse Marie døde 1877, prins Karl 1883.
***) Egteparret havde desforuden to dotre, Louise og Anna, gifte med landgrever af
Hessen.
****) Prinsesse Maria Anna eller prinsesse Fredrik Karl, som hun i regelen kaldtes
var født 1837. Hun var datter af hertug Leopold af Anhalt-Dessau og Fredrikke,
prinsesse af Preussen; hun døde sommeren 1906.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 23:56:06 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tcdronning/3/0113.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free