Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TYSK KEISERINDE OG DRONNING AF PREUSSEN 109
sig deres blikke; men sluttelig foretrak han at indskrænke
sine spadsereture til den saakaldte „kanslersti“, en søilegang
i skyggen af paladset.
Bismarcks gemalinde kunde ikke gjøre fordring paa at
kaldes en skjønhed. Men hun vandt overordentlig, naar hun
talte; og hendes meget smukke øine havde et udtryk af
hjertelig godhed. Ved fester var hun smagfuldt klædt, skjønt
ikke paafaldende. Paa gaden, paa reiser og i theatret saa
hun ud som en almindelig borgers beskedne livsledsagerinde.
Endskjønt hun, som nævnt, viste sig ofte i den store ver
den, gav hun i Berlin kun ugjerne fremmede adgang til sit
hjem. Af naturen mild og skaansom mod alle, gjorde hendes
mands politiske bane og den falskhed og det had, som hun
saa taarne sig op rundt ham, hende til menneskeforagter
ligesom fyrsten, da hun blev gammel.
Det smukkeste forhold herskede mellem fyrst Bismarck
og hans hustru, skjønt det ingenlunde altid var let at være
den store statsmands livsledsagerinde.
„ Dette jag fra morgen til aften holder jeg næsten ikke
ud,“ skrev hun allerede den 27de januar 1863, nogle
maaneder efter at hendes mand var bleven ministerpræsi
dent. ,Jeg bliver efterhaanden seiv utaalelig derved, og be
kymringen for Bismarck sukker uden ophør i de ynkeligste
moltoner gjennem mit hjerte. Man ser ham saagodt
som aldrig om morgenen fem minutter ved frokosten,
medens han gjennemløber aviserne altsaa stum scene.
Derpaa forsvinder han i sit kabinet, saa til kongen, minister
raad, rigsdags-vederstyggeligheder til henimod klokken fem,
da han i regelen nyder sin middag hos en eller anden diplo
mat. Der bliver han til klokken otte, da han blot i forbi
gaaende siger godaften for atter at fordybe sig i sine skrive
rier, indtil han ved halvti-tiden maa i en eller anden soirée,
hvorefter han atter arbeider omtrent til klokken et om nat
ten. Og derefter sover han naturligvis daarlig! Saadan gaar
det dag efter dag; maa jeg ikke blive syg af angst og
bekymring for hans stakkels nerver?“
Noget senere skrev hun til sin og sin mands ven, Robert
von Keudell, der traadte ind i statsministeriet som Bismarcks
sekretær og nærmeste underordnede:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
