Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
132 AUGUSTA
Men blot et øieblik varede det første indtryk. Et smil
lagde sig som et pludseligt lys over ansigtet, idet hun hen
vendte nogle ord til fru Morgenstern.
Saa blev de tilstedeværende damer forestillede. Smigrede
ogforlegne neiede vi allesammen dybt; og keiserinden havde
et venligt ord til os alle.
Hun talte til mig, og slaaet af klangen i hendes stemme
mødte jeg hendes blik. Jeg saa ind i et par gode, sjælfulde
øine og fik et opmuntrende, lidelsesrigt smil.
Hun talte om mit familienavn, som hun kjendte fra Schweiz
og fra literaturen; elskværdig nævnte hun et par smaating,
som hun havde læst af mig.
Hendes godhed, hendes mildhed gik mig til hjerte. Hvad
der bevægede mig det kan jeg sige i oprigtighed var
ikke den uventede udmerkelse, hvor behagelig denne end
var. Min tanke søgte ud over hendes afmaalte holdning til
hendes ensomme liv ved hoffet. Og idet jeg betragtede hende,
spurgte jeg mig, hvorfor mon lykken var gaaet hende forbi.
Mange aar er forløbne, siden jeg übekjendt og ung stod
ligeoverfor Tysklands keiserinde; ofte har jeg seet hende
siden. Men erindringen om hin formiddag i folkekjøkkenet
er lige levende endnu:
Jeg lukker øinene og ser den tarvelige kjælder med tanke
sprogene. Jeg ser keiserinden lænet op mod veggen med sin
suppeskaal, jeg hører hendes ord. Sjelden har jeg van
dret paa de steder, hvor man mødte hende saa ofte, sjelden
har jeg efter hendes død gaaet over opera-pladsen, hvor hun
boede, og seet op mod slottet, som nu staar tomt, uden at
jeg har tænkt paa hende og følt vemod!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
