Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
136 AUGUSTA
ham, blev staaende, til præsten lyste velsignelsen; da knæ
lede ogsaa han. Gribende vemod hvilede over ceremonien.
Efter femti aars samliv, fattigt paa lykke, laa de atter ved
foden af alteret, hvor de havde lovet at dele godt og ondt;
to hænder, der rystede af bevægelse og ælde, raktes ud mod
hinanden, og begge græd.
Om aftenen var hovedstaden illumineret. Trængselen var
saa stor, at vognrækkerne, der trak sig gjennem byen, maatte
stanse timer ad gangen, før det blev muligt at rykke frem.
Fra slottet hilste majestæterne paa den ventende mængde.
Keiseren bar en myrtebuket af guld, keiserinden havde frem
deles guld-myrtekransen i haaret. Gjentagne gange kom de
frem; keiseren vinkede med haanden, Augusta neiede for
folket.
Idet jeg saa op mod den historiske balkon, hvor det al
drende egtepar stod, mindedes jeg de melankolske ord af
Chateaubriand:
„Alle mennesker føler en hemmelig tiltrækning mod rui
ner. Denne følelse hænger sammen med vor svaghed, vor
tilværelses übestandighed. Ruinerne kaster dyb moralitet
ind i naturens scener. Naar de er anbragte paa et maleri,
søger man forgjeves at rette blikket mod en anden kant.
Det vender stedse tilbage og fæster sig paa disse. “
Stiftelser, der grundedes over hele Tyskland, gjorde min
det varigt om guldbryllupsdagen.
„Med øiet vendt mod den stigende trang, der kræver
energisk hjælp i disse trykkende tider,“ sagde keiseren i
sin tak, „har man grebet anledningen afvort guldbryllup til at
mangfoldiggjøre det net af velgjørenheds-stiftelser, der bre
der sig over riget, for saaledes blivende at befordre menne
skekjærlighedens maal. De ønsker, vi varmt har næret, har
herigjennem naaet sin opfy!delse!“
Tre dage efter guldbrylluppet skrev keiserinde Augusta
til sin broder:
„Naar jeg som søster har det fortrin at kunne henvende
til dig de linjer, der er bestemte for Weimar, erkjender jeg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
