Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TYSK KEISERINDE OG DRONNING AF PREUSSEN 141
meste fortid, og han kunde spørge efter sager, som han
havde afgjort dagen forud.
Selvfølgelig vilde han nødig, at hans alderdomssvaghed
skulde blive bekjendt. Det laa ogsaa i hans omgivelsers
interesse at faa verden til at tro, at han var mindre sløv
end den intimeste kreds vel vidste; hvor høitideligheder
paakrævede hans tilstedeværen, var hans fremtræden derfor
omhyggelig forberedt.
At aabne rigsdagen og læse trontalen havde vanskelig
heder for ham; thi hans syn var svagt. Til at bruge bril
ler var han dog aldrig at formaa. Bogstaverne blev da ma
lede saa store, at den korte tale blev til en bog i hans haand.
Saa stod han da og læste og bladede, han stod opstrammet
og vatteret. Folket glædede sig; og samme aften skrev
aviserne, at „keiseren saa rask ud og læste trontalen med
høi røst.“
Tiltrods for de kunstgreb, med hvilke han holdtes oppe, be
gyndte man lidt efter lidt alligevel at forstaa, at han var
meget affældig. Hans holdning ved troppe-revuerne syntes
at modsige det. Indviede paastod imidlertid, at han sad som
en automat i sadelen, at hans hest var dresseret til at gaa i
skridt eller galop. Man vidste ogsaa at berette om forskjel
lige andre maader, ved hvilke man sørgede for, at han kunde
skjule alderdommens tegn.
Atter indtraf en lang række fald: Snart snublede han ved
badesteder, hvor han opholdt sig, snart i slottet i Berlin,
snart paa trappen, der førte til det keiserlige theværelse i
operaen.
De uophorlige fald udlagdes af mange som følger af min
dre apoplektiske anfald. Trods beroligende efterretninger,
der vedblivende sendtes ud fra hofkredsen, havde befolk
ningens mistro vanskelig for at slaa sig til ro.
Den kjærlighed, hvormed man omfattede keiser Wilhelm,
har aldrig vist sig sterkere og mere umiddelbar end i disse
hans svagheds aar. Hver dag stod menneskemasser foran
vinduet til hans arbeidsværelse for at faa et blik, en hilsen.
Havde han været syg, pleiede mængden at stimle saa tæt
sammen, at færdslen blev umuliggjort.
Følte han sig den mindste smule utilpas, bad lægerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
