Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
174 ELISABETH
samme hest, hvilket den forfærdede guvernante bestemt
modsatte sig.
Barndomsaarenes feststund var den tidlige vaardag, da
man atter flyttede ud til Possenhofen. Her kunde hun glæde
sig ved en næsten übegrænset frihed. Hun elskede liden
skabelig blomster. Blandt de bayerske alpeboere gaar der
endnu sagn om, hvorledes „Lise fra Possenhofen“ klatrede
rundt paa de übanede bjergstier for igjen at komme tilsyne
med favnen fuld af „edelweiss“.
Hendes fader havde lært hende at spille zither; og hun
ledsagede ham ofte paa længre udflugter i alperne. De plei
ede at hvile og indtage forfriskninger i en hytte paa fjeldet;
ved mange leiligheder spillede fader og datter dansemusik
sammen paa to instrumenter, som de bragte med sig eller
fik laant deroppe.
En gang havde de spillet til dans i en fjerntliggende egn,
hvor de tilstedeværende hverken kjendte den fremmede jæ
ger eller barnet. Bønderne gav den smukke lille pige nogle
sølvpenge til belønning.
Elisabeth gjemte disse penge, og de glædede hende me
get. „Det er de eneste penge, som jeg har fortjent i mit
liv,“ sagde hun, naar hun som keiserinde leilighedsvis viste
dem til sine bekjendte.
Da hun ikke havde mange lommepenge til at kjøbe gaver
for, pleiede hun ofte om aftnerne at strikke strømper eller
at sy et eller andet klædningsstykke til sine venner i fjel
dene. Landbefolkningen ved Possenhofen forgudede den lille
Lise. Naar høststormene kom eller hun overraskedes af en
regnbyge, gik hun ganske alene ind i en hytte for at søge
beskyttelse mod uveiret; hun satte sig da ved ilden og snak
kede med gamle og unge.
Hendes forældre saa intet utilbørligt deri. Hertugen fandt
sin bedste glæde i at tage del i det bayerske folkeliv. Og
naar man talte til hendes moder om, at hendes datter løb
omkring med sine brødre og spillede zither i hytterne, me
dens bønderne dansede, smilte hun overbærende og sagde:
„Hun er et barn-, senere skal jeg tage mig af hendes
opdragelse! “
Under sit stadige friluftsliv i Possenhofen kom Elisabeth
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
