Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
195
KEISERINDE AF ØSTERRIGE OG DRONN. AF UNGARN
første rolle i dem. Elisabeth unddrog sig helst alt, hvad der
hedte ceremonier.
Erkehertuginden stod i den feilagtige tro, at dette barn,
der saa uventet havde faaet en keiserkrone, kunde beher
skes, hvis hun blev moret og underholdt. Men Elisabeth
var fuldstændig blottet for forfængelighed. Hun havde aldrig
ønsket at blive keiserinde eller dronning af hensyn til stil
lingens glans; hun likte ikke engang at bo i en by. Hun
vilde sandsynligvis have foretrukket, at Franz havde været
en ukjendt fyrstesøn, saa at hun havde kunnet vedblive at
folge sin smag for livet i naturen, saadan som hun i op
veksten havde nydt det i fulde drag.
Erkehertuginde Sophie virkede i begyndelsen trykkende,
senere modstandseggende paa sin niece.
Vi ved, at Franz Josephs brud var kommen til Wien med
hjertet fuldt af forhaabninger og drømme; hun var samtidig
kommen med bevidstheden om, at hun fra nu af skulde ind
tage den første plads ved sin egtefælles side. Men stilfærdig
puffede hendes svigermoder hende tilbage næsten overalt,
hvor hun vilde træde ind i kraft af sine rettigheder som
keiserinde. Hun traadte overlegent hendes forhaabninger
under fødder og sønderbrød haardhændt hendes længsler;
uden hensyn til sin svigerdatters følelser oversaa hun hende
ved enhver anledning.
„Madame Mére“, som Sophie kaldtes, skjønt hun ingen
lunde lignede Napoléon den Stores beskedne moder, var en
stormagt, hvis venskab man burde bevare. Man vidste
desuden, at Franz Joseph i erotisk henseende var en om
skiftelig og let paavirkelig natur, der sandsynligvis snart
vilde blive træt af sin hustru. Elisabeths uerfarenhed gjorde
hende lidet skikket til at modstaa rænkerne ved hoffet. Alle
forudsaa, at svigermoderen vilde seire i kampen mellem
disse to.
Endnu var keiserinden meget yndet af wienernes bredere
lag. Naar det indtagende, syttenaarige barn red gjennem
Wiens „Prater“ ved keiserens side, erobrede hun mængden
og maatte erobre den ved sin skjønhed og sin venlighed.
Men de ældre hoffolk mødte hende, som før omtalt, med
en kulde og foragt, som kunde have knust en mindre sjæls-
3*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
