Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
207
KEISERINDE AF ØSTERRIGE OG DRONN. AF UNGARN
ter, der, om det skulde blive nødvendigt, under alle om
stændigheder vil bevise ham sin prøvede offervillighed! “
Forestillende historiens muse fremsagde den berømte skue
spillerinde ved Burgtheatret, fru Rettich, aftenen den 22de
august fra scenen en festprolog af Friederich Halm, der be
gyndte med følgende ord:
„Hier steht das Jahr, der Tag hier eingegraben,
Der Rest der Tafel aber bleibe leer,
Denn ich muss Raum fiir seine Thaten haben.
Und Grosses, ahn’ ich, schreib’ ich noch hieher
Store og smaa poeter spaaede den nye Habsburger hæ
der og storhed i begeistrede festhymner. En eneste anslog
alvorlige toner i det store jubelkor; det var den senere saa
bekjendte digter Ludwig Anzengruber. Han ønskede, at den
lille aldrig maatte erfare, hvor tungt kronerne kan trykke.
I dette øieblik var Rudolfs moder populær. Hendes hen
der forstummede, hendes svigermoder var tilfreds; og seiv
var hun lykkelig.
„ Ingen synes hidtil at have behøvet mig,“ sagde hun,
„ikke engang min lille pige, som man saa meget som mu
ligt holder borte fra mig. Men jeg vil ikke finde mig i, at
man tager min gut fra mig og lader ham vokse op mellem
fremmede mennesker. Han vil trænge til mig, og vi vil
gjøre hinanden lykkeiige.“
Atter tog hun feil. Rudolf blev næsten straks forvist til
barnekammeret i den længst borteliggende del af slottet.
Forgjeves nedlagde moderen indsigelser mod denne ordning.
Svigermoderen var den herskende; og den myndige erke
hertuginde vilde ikke tillade, at arvingen til et af Europas
mægtigste riger blev opdraget af den unge keiserinde, som
efter hendes mening end ikke havde rede paa, hvordan hun
seiv skulde opføre sig.
Naar Elisabeth tryglede om tilladelse til at varetage sine
pligter som moder og fremholdt, hvilken trøst det vilde være
for hende at have den lille under sin egen beskyttelse, blev
erkehertuginden vred; hun ansaa hende for at have al grund
til at være lykkelig og kunde eller vilde ikke forstaa, at hun
trængte trøst.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
