Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
209
KEISERINDE AF ØSTERRIGE OG DRONN. AF UNGARN
vakte forbitrelse i vide kredse. Officerer, borgere og em
bedsmænd udtalte sin uvilje over „skjørteregimentet“.
Da krigen mod Sardinien og Frankrige 1859 brød løs,
gjaldt landets interesser og dets rigsbesiddelser mindre for
keiserens moder end opretholdelsen af jesuiternes magt.
Elisabeth indsaa tilfulde det uheldige i, at hendes egte
fælle ogsaa i politisk henseende lod sig lede af sin moder.
Hun brændte af begjærlighed efter at gribe ind og faa dette
forhold forandret; men hun stod fuldstændig magtesløs.
Man spurgte ikke efter hendes raad; man ønskede ikke
engang, at hun skulde have en mening, endsige udtale den.
Medens Franz Joseph kjæmpede ved Solferino og hendes
svigermoder skrev breve til de europseiske hoffer og havde
timelange konferencer med statsmænd og diplomater, maatte
keiserinden indskrænke sin virksomhed til at besøge de sol
dater og officerer, som kom saarede hjem fra de italienske
slagmarker.
Som en barmhjertighedens engel gik hun rundt paa hospi
talerne. Hun gik fra den ene seng til den anden, smagte
paa den mad, der blev tilberedt, og uddelte penge og cigarer.
Hendes opmuntrende ord faldt i saa meget bedre jord,
fordi de umiskjendelig kom fra hjertet og var fri for den i
hin tid saa almindelige præketone.
Det skin af gudfrygtighed, hvormed erkehertuginde Sophie
omgav sine handlinger, var i høieste grad modbydelig for
Elisabeth. Hun lagde ikke skjul paa sin uvilje over, at det
klerikale parti havde overmagten. Ved en stor hoffest stod
den pavelige nuntius i hendes nærhed; hans fødder blev
indviklede i hendes lange slæb. Med en vred mine og et
heftigt ryk rev keiserinden slæbet til sig, saa at den hellige
faders udsending holdt paa at tumle om.
Scenen vakte megen munterhed, da man var overbevist
om, at hun ligesaa gjerne, som hun vilde rive hans per
son omkuld i balsalen, vilde have omstyrtet hans indflydelse
i sit slot.
Clara Tschudi: Elisabeth 4
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
