Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
232 ELISABETH
og sine forældres lykkelige forening. Hun synger om mo
deren:
„Und wenn auf des Kaisers Haupte
Manchmal driickt die Kron’,
Ist fiir seine Miih’ und Sorgen
Sie der schonste Lohn.“
Maaske opdagede hun senere, at den elskovsidyl, som
hun havde besunget, forlængst var en svunden drøm, og at
keiserparrets samliv ikke altid havde været saa idealt, som
hun havde skildret det.
Hun elskede begge sine forældre; men eftersom aarene
gik, sluttede hun sig stedse inderligere til keiserinden. Det
syntes, som ønskede hun at give hende erstatning for det
ensomme liv, som hun havde ført, og for den kjærlighed,
som hun havde maattet savne.
XIII
Keiserinden som rytterske og besteven.
Nogle aar efter bryllupet besøgte keiseren og keiserinden
i forening en maleriudstilling i Wien. Keiseren ønskede at
gjøre nogle indkjøb, men overlod valget af malerierne til sin
gemalinde.
Faa dage efter gik Elisabeth gjennera udstillingen, led
saget af en hofdame, for at udføre Franz Josephs hverv.
Hun udpegede fire og tyve billeder, som blev indkjøbte og
sendtes til slottet: Alle fremstillede heste af forskjelligt ud
seende og i forskjellige stillinger.
Det, som interesserede hende mest i „Hofburg“ og „Schdn
brunn“, var de keiserlige stalde. Som regel tilbragte hun
sine morgentimer i det keiserlige ridehus galopperende rundt
paa den ene hest efter den anden; og om aftnerne red hun
paa de private veie i parken.
Hun elskede overhovedet kraftige legemsøvelser, bjerg-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
