Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
236 ELISABETH
dom havde lægerne tilraadet hende at dyrke -den. Hun for
blev derfor ligegyldig for den kritik, der rammede hende.
Personlig drog hun omsorg for sine heste; og hun havde
altid gulerødder og sukker i lommen til dem. Hver morgen
tidlig indfandt hun sig i stalden for at klappe dem og se efter,
om de blev godt forpleiede. Hun gik endog undertiden ind
i rummene og børstede og pudsede med egne hænder sine
yndlings-dyr.
Paa slottet Schdnbrunn havde hun et værelse, hvor alle
vegge var bedækkede med billeder af heste.
„Se,“ sagde hun til sin græske forelæser, idet hun viste
ham dette rura, „alle disse venner har jeg mistet og ikke
vundet en eneste igjen. Mange af dem er gaaede i døden
for mig, hvilket ikke et menneske nogensinde vilde gjøre;
menneskene vil snarere dræbe mig!“
Hun følte et overordentligt velvære, naar hun paa heste
ryggen sprængte gjennem de østerrigske skove eller over
de ungarske sletter; men hun red ogsaa for at nedkjæmpe
misstemninger, som begyndte at faa magt over hendes sind.
Saavel paa faderens som paa moderens side havde hun
slegtninge, hvis livsvandring havde bragt dem stadig nær
mere mod vanvidets afgrund; og adskillige medlemmer af
hendes familie stod paa den uhyggelige grænse mellem de
fikse idéers tusmørke og sindssygdommens nat.
Eftersom aarene gik, merkede hun mere og mere, at hen
des nervøse natur havde flere af slegtssygdommens symp
tomer. Det er neppe tvivlsomt, at hun i de sidste tyve aar
af sit liv følte hos sig spiren til den sindets sygelighed, som
er eiendommelig for medlemmerne af det bayerske konge
hus.
Hun søgte legemlige anstrengelser for at jage mørke tan
ker paa flugt.
Hun red milevis i galop i den dæmrende morgen eller i
den af stjerner oplyste nat; hun red bort fra mennesker og
forhold, som pinte og trættede hende.
Halve dage kunde hun sidde paa hesteryggen; som en
stormvind susede hun forbi de fredelige landboere, der stan
sede og saa efter hende.
Disse ridt dulmede hendes angst, beroligede hendes an
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
