Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
262 ELISABETH
svimet paa gulvet. Med stort besvær fik man kaldt hende
til bevidsthed.
Men hendes aand syntes i første øieblik omtaaget. „ Slip
kongen ud af gravkapellet, “ raabte hun som i vildelse. „Han
er ikke død; han lader, som om han er død, for at faa lov
til at være i fred og for ikke at blive plaget!“
„Har De nogensinde seet et lig?“ spurgte hun en dag
sin forelæser Christomanos. „Paa alle døde ansigter hviler
der et udtryk af smerte og haan. Det er den seirendes haan
over livet, som har medført saa megen lidelse, og som man
endelig har overvundet!"
Ludvig II laa paa parade paa slottet i Miinchen. Kranse
var stablede op rundt hans baare. Men kun en eneste
blomst laa paa kongens bryst: det var en jasmingren, den
sidste gave fra Elisabeth til hendes ven og slegtning.
Det havde været en aftale mellem dem, at de begge skulde
komme til rosen-øen paa et bestemt klokkeslet. Hvis der
indtraf noget, som forhindrede den ene fra at møde, skulde
den anden skrive et brev og lægge det i en skuffe i skrive
bordet, hvortil de to alene havde nøglen.
Da man ordnede kongens efterladenskaber, fandt man et
brev i skrivebordskuffen med udskriften: „Fra duen til ør
nen. “ Dette var de navne, som kongen og keiserinden be
nyttede i sin romantiske omgang med hinanden.
Mange uger sørgede Elisabeth i ensomhed over sin fæt
ters død; hun vaklede mellem haabet om, at han ikke havde
været sindssyg, og frygten for, at slegtens sygdom skulde
angribe hende seiv.
Efter den tid tilbragte hun ikke mere sine sommere i
Feldafing. Hendes broder, hertug-doktoren Karl Theodor,
søgte at formaa hende til at komme til landsbyen Tegernsee
i Ober-Bayern, hvor han har sine sygehuse og øienkliniker.
Hun forsøgte det et aar, men reiste snart derfrå.
Sine aldrende forældre og sin datter Gisela aflagde hun
kun kortere besøg efter kong Ludvigs bortgang. Men naar
somhelst hun opholdt sig i Miinchen, steg hun ned i det
kongelige gravkapel, hvor hun i stille bøn dvælede ved sin
ulykkelige fætters kiste.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
