Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
264 ELISABETH
havde ofte roet ud paa den. Hendes kjærlighed til søen
havde senere forvandlet sig til kjærlighed til havet.
Naar hun var ombord i sin yacht, kunde man se hende
gaa alene op og ned paa dækket time efter time; ikke et
HERTUGINDE SOPHIE CHARLOTTE
(keiserinde Elisabeths yngste søster)
menneske havde lov
til at nærme sig
hende og forstyrre
hendes tanker.
„ Havet er min
skriftefader,“ sagde
hun. „Det gjør mig
atter ung; thi det
tager alt fremmed
bort fra mig. Alt,
hvad jeg ved, har
jeg lært af havet."
Ved en anden lei
lighed udtalte hun:
„ Havet er som en
stor moder, ved hvis
hjerte man glem
mer alt.“
Hun kjendte in
gen frygt paa søen,
men blev paa dæk
ket i daarligt saa
velsom i godt veir.
Medens hendes led
sagere led søsygens
kvaler, sad hun under de voldsomste storme rolig tilbage
lænet i sin stol. Yderst sjelden gik hun ned i salonen; hun
vilde se og nyde bølgernes oprør og stormenes raseri.
\ achten „Miramare“, paa hvilken hun drog rundt den
halve verden, var elegant og behagelig. Men ogsaa de rum,
der var bestemte for keiserinden, bar skibspræget; alle
møbler var overtrukne med hvidt lærred, som skjulte sil
ken. Dog var der blomster overalt.
Naar Elisabeth var paa søreise, tog hun altid søbad; van
det blev hentet i tønder i en baad, som sendtes langt ud fra
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
