Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KEISERINDE AF ØSTERRIGE OG DRONN. AF UNGARN 1 07
fmdes ogsaa i Arabiens ørkener, fremforalt i syden og i
østen, hvor civilisationen endnu ikke er trængt frem. Civili
sation er sporvognene; kulturen er de skjønne, frie skove.
Civilisation er læsning; kulturen er tankerne. Civilisationen
vil bemægtige sig hvert enkelt menneske og putte os alle i
bur!“
Hvorsomhelst hun opholdt sig, tænkte hun paa de nød
lidende; hendes godhed erindres med taknemmelighed i
mangen ussel hytte i Marokko, Egypten og Tunis, saavel
som i Grækenland, Frankrige, England og Schweiz.
Overalt, hvor hun kom, uddelte hun gaver. Seiv stations
mestrene ved de smaa jernbanestationer paa landet, hvor
hun reiste forbi, overraskedes ved at modtage en brystnaal,
en ring eller en anden værdigjenstand til erindring om hende.
Hun havde et sjeldent sprogtalent: Foruden tysk og ungarsk
beherskede hun til fuldkommenhed det franske, engelske og
græske sprog; og hun kunde latin.
Det italienske sprog likte hun derimod ikke; hun yndede
overhovedet hverken Italien eller italienerne.
„Keiseren taler endnu meget godt italiensk," sagde hun
faa aar før sin død til sin forelæser Christomanos. „Det er
det eneste, som er igjen fra vort herredømme i Italien; det
er mere end vi behøver! Ogsaa jeg maatte i sin tid lære
italiensk, men jeg kunde aldrig udstaa sproget. Det hele be
svær var forgjeves!"
Mange aar før hun blev myrdet af en italiener, havde
hun allerede staaet i fare for at blive dræbt af en af hans
landsmænd. Ved en udstilling i Triest i begyndelsen af otti
aarene kastede en italiener en bombe ind i citadellet, hvor
hun opholdt sig. Flere personer saaredes, men Elisabeth slap
uskadt derfrå.
To uger efter skulde Franz Joseph og kronprins Rudolf
besøge udstillingen, og keiserinden vilde følge dem.
Man havde grund til at frygte flere attentater; hendes
egtefælle og hendes søn bad hende derfor indstændig om at
blive i Wien.
Hun negtede imidlertid at opfylde deres ønske.
„ Dersom I frygter voldshandlinger, er der dobbelt grund
for mig til at følge eder,“ svarede hun. „Skulde der ind
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
