Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
294 ELISABETH
yndlingsdigter Heine. Digteren sidder ved foden af bjerget
Aja Kyriahi under et aabent marmortempel, der bæres af
søiler; blikket er vendt mod havet. Haanden, som hviler i
hans skjød, holder en tavle, paa hvilken billedhuggeren efter
keiserindens ønske har indridset hans digt:
„Was will die einsame Thråne?
Sie triibt mir ja den Blick!
Sie blieb aus alten Zeiten
In meinen Augen zuruck.“
Keiserindens private værelser i Achilleion var fuldstæn
dig afsondrede fra enhver anden del af bygningen. Hun
havde sin egen indgang og kunde gaa og komme upaaagtet,
naarsomhelst hun vilde det, om natten som om dagen.
»Jeg vil leve som en student, “ pleiede hun at sige. Saa
ledes levede hun ogsaa, men som en flittig student:
Hun stod op klokken fem, tog et bad og gik ud at spad
sere, somoftest alene og med en bog under armen.
Naar spadsereturen var tilende, studerede hun. Et blaat
skolehefte og en blyant var alt, hvad hun behøvede for at
skrive. Hun conjugerede og deklinerede med den største
iver; og daglig skrev hun stile, som hun forelagde sin fore
læser og lærer.
Paa „Achilleion“s skjønne terrasse pleiede hun at gjøre
sit toilette. Et telt blev sat op dernede, og hun lod sig klæde
paa og frisere for havets aasyn. Om aftenen tog hun et bad
i et marmor-badekar, som hun havde ladet indkjøbe fra villa
Borghése i Rom. Klokken ni var keiserinden altid i seng
med Heines „Buch der Lieder“ under sin hovedpude.
Det hændte ofte, at hun midt om natten stod op og van
drede gjennem de mørke alléer. Naar hoffolkene havde truk
ket sig tilbage til sine værelser, kunde de fra vinduerne se,
hvordan hun, i en kulsort dragt og med et sort slør kastet
over hovedet, listede sig over terrassen ud i parken.
Hun gjennemvandrede alle veie i Achilleions nærhed. Med
lorkjærlighed opsøgte hun de steileste og farligste bjergstier.
Did gik hun altid alene; hendes damer manglede udholden
hed og mod til at følge hende. Stilheden paa fjeldhøiderne,,
den overjordiske klarhed, naturens majestætiske skjønhed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
