Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
357
EN FORGLEMT HELTINDE
fandt sig den 22de december i Miinchen og overbragte det
officielle egteskabstilbud med mange ceremonier.
Efter at den unge hertuginde formelt havde givet sit sam
tykke, rakte gesandten hende en fløielspude, hvorpaa der
laa et portræt af hendes vordende gemal. Han var afbildet
i gardens husar-uniform; og billedet gjorde et ikke ugunstigt
indtryk.
Vielsen foregik to uger senere ved stedfortræder efter
datidens brug:
Om aftenen den ottende januar 1859 blev Maria Sophia
Amalia, hertuginde i Bayern, i hofkirken i Miinchen høi
tidelig viet til Frants Maria Leopold, hertug af Calabrien og
kronprins af Begge Sicilier.
Kong Maximilian af Bayern og hans dronning førte bru
den til alteret. Nærværende var desuden samtlige prinser
og prinsesser af det kongelige hus, hele diplomatiet, den
kongelige hofstat og rigets høieste embedsmænd.
Kongens broder, prins Luitpold den nuværende prins
regent i Bayern repræsenterede den fraværende brud
gom ; ligesom kongen stod han det hertuglige hus meget
nær, og han blev betragtet næsten som en broder til de wit
telsbachske søskende i Possenhofen.
Efter denne foreløbige vielse var der aftenselskab hos
kongen og dronningen.
Udenfor vinduerne var der en stimmel af de glade munch
nere, i hvis midte den unge brud havde færdedes munter
og vennesæl. Hver gang hun viste sig i al sin friske skjøn
hed, jublede folkemængden op til hende.
Den trettende januar forlod hun forældrenes hus; dybt
rørt omfavnede hun atter og atter sine kjære. Hovedstadens
borgere ilede efter vognen og velsignede hende.
Hun havde hverken seet sin mand eller nogen af hans
slegt. Det land og det folk, som fremtidig skulde blive hen
des, kjendte hun lidet; den skjebne, som hun gik imøde,
var saare uvis.
Men hun var ung og frisk. Vi ved, at hun efter sin fader
havde arvet et let og freidigt sind. Baade af karakter og
temperament var hun vel rustet til de prøvelser, som livet
skulde bringe hende.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
