- Project Runeberg -  Dronninger, keiserinder og kongernes moder / Tredie bind. II. Den nyere tid, 1811-1907 /
57

(1907-1908) [MARC] Author: Clara Tschudi
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

EN FORGLEMT HELTINDE 381
Frigjort for det tryk, som havde hvilet over hende som
kronprinsesse, blev hun livsglad som før. Hendes munterhed
mindede om de egne og omgivelser, hvor hun var vokset
op; og hendes overmaal af godt humør og sundhed gav sig
udslag paa de forskjelligste maader.
Forholdet mellem hende og Frants blev mere naturligt og
utvungent efter tronbestigelsen; folkerygterne tillagde enke
dronningens skriftefader, padre Borelli, indflydelse i denne
retning.
Sikkert’er det, at Frants snart efter brylluppet begyndte
at nære ømme følelser for sin hustru, skjønt han ikke viste
hende det.
Den undertrykkelse, hvori han var vokset op, havde for
krøblet ham; den havde paa flere punkter slaaet ulægelige
saar i hans karakter. Men Maria Sophias naturlige ynde var
saa stor, hendes friskhed og stormende munterhed var saa
smittende, at det var umuligt for ham at unddrage sig hen
des personligheds trylleri. r
Han vedligeholdt sin klodsede tilbageholdenhed; og da
kjærligheden vaagnede hos ham, forstod hun det ikke. Der
laa længsel i hans øine parret med beundring for hende.
Men han følte sin fremmedhed i den elskedes verden, han
stansede sine tilnærmelser under en følelse af underlegen
hed.
Han var ikke længer istand til at negte hende noget; og
hans hustru benyttede sin magt. Naar de havde indtaget
sine pladse ved det kongelige taffel, var det dronningens
største fornøielse at bede ham om tilladelse til at slippe
hendes hund, „Lyonne“, ind i spisesalen.
Han gav altid tilladelsen. Den kolossale newfoundlænder
kom farende ind med sine fire hvalpe. Under den øvrige
del af middagen hoppede den og dens unger i kaade sprang
rundt bordet og op paa bordet til forargelse for hoffet, men
til Maria Sophias fryd.
Som dronning lagde hun umiskjendelig for dagen, at hun
havde en meget kraftig vilje. Med ét ryk rystede hun af sig
det tyngende aag, som hendes svigermoder havde lagt paa
hende i Bari og Caserta.
Fotograflen var nylig kommen i mode. Hun lod sig foto

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 23:56:06 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tcdronning/3/0389.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free