Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
388 DRONNING MARIA SOPHIA AF NEAPEL
selig vaagnede op til bevidstheden om, at de forskjellige
stater, hvori Italien gjennem aarhundreder havde været
splittet, i virkeligheden hørte sammen. Tanken paa en for
ening af de adskilte dele greb sindene med uimodstaaelig
magt.
Det er interessant at lægge merke til, at en nationalitets
bevægelse, der svarede til den, som foregik i Italien paa
den her omhandlede tid, ti aar senere skulde slaa ud i Tysk
land. Ligheden mellem de to bevægelser gjør sig gjældende
paa mange punkter:
I Italien som i Tyskland kom bevægelsen nordenfra,
der fra Sardinien, her fra Preussen.
Begge stater havde først i den senere tid svunget sig op
til større betydning; begge var vaabendygtige, og begge
styredes af fyrster, som seiv forstod at bruge sværdet, og
som forstod at vælge sine statsmænd og sine hærførere.
I begge bevægelser kom de rette mænd frem i den rette
tid: I Tyskland Moltke og Bismarck, i Italien Garibaldi og
Cavour.
Cavour havde i kong Ferdinands tid gjentagne gange gjort
forsøg paa at bringe et forbund istand mellem Sardinien og
Neapel; men hans forsøg var bleven mødt med haan af
denne sneversynede monark.
Efter hans død og efter den afgjørende seir over øster
rigerne ved Magenta blev der fra Sardiniens side gjort
skridt i samme retning ligeoverfor den nye konge i Neapel.
Victor Emanuel sendte den 24de juni 1859 en af sine
mest betroede diplomater, Salmour, til Neapel. Han mindede
kong Frants om det blodsbaand, som gjennem hans moder
knyttede ham til Victor Emanuels slegt, og paapegede, at et
forbund mellem Sardinien og Neapel vilde være en borgen
for Italiens uafhængighed.
Den norditalienske presse havde gjentagne gange disku
teret planen om et saadant forbund og anbefalet den. Ogsaa
i Frants’s rige havde tanken sine tilhængere; dette kom
tydelig frem i den stormende jubel, hvormed det derværende
liberale parti hilste Salmours ankomst.
Men paa den anden side vakte tanken sterk mistro ved
det neapolitanske hof.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
