Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
447
EN FORGLEMT HELTINDE
Elisabeth og Maria Sophia var næsten ligesaa forskjellige
af karakter som med hensyn til livslod; dog havde hverken
forskjelligheder, tid eller rum formaaet at rokke søskende
kjærligheden mellem dem.
Franz Joseph og hans gemalinde havde levet adskilte i
flere aar. Men i midten af seksti-aarene havde der atter
fundet en tilnærmelse sted mellem dem*); og efter at have
været barnløs næsten i ti aar nedkom keiserinden under et
ophold i Ungarn med en datter.
Maria Sophia var hos sin søster i denne tid.
Den 25de april 1868 blev den lille erkehertuginde Maria
Valeria døbt i kongeborgen i Ofen. Ungarerne havde gjort
alt for at omgive daabshandlingen med glans: Den sydlige
ende af tronsalen var bleven forvandlet til et kapel; tron
salens vegge var smykkede med røde silkegardiner og gobe
liner. Et mesterverk fra Belvedére’s billedgalleri tjente for
anledningen til altertavle. Og ved siden af alteret stod for
gyldte bedestole for keiseren og dronningen af Neapel, som
var barnets gudmoder.
Den glæde, som Maria Sophia følte paa sin søsters vegne,
var visselig blandet med vemod. Seiv var hun barnløs og
næsten uden hjem. Verden var bleven hende ligegyldig; kun
dyrenes liv havde bevaret sin interesse for denne dronning,
der havde mistet sin krone.
Hun gjenoptog de forcerede ridt paa sine vilde og übæn
dige heste. En dag kom hun tilskade paa en ridetur,
og hun maatte længe holde sig i ro. I denne periode fik
hun nye beviser paa sin egtefælles rørende omhu og kjær
lighed.
Maria Sophias glæde var übeskrivelig, da hun efter ti
aars egteskab julaften 1869 nedkom med en datter i Rom.
Fire dage efter blev prinsessen døbt; Pius IX var hendes
gudfader og keiserinde Elisabeth hendes gudmoder. Hun fik
navnene Maria Christina Louise Pia efter sin farmoder, sin
mormoder og efter den hellige fader, som seiv forrettede
hendes daab.
Den lykke, som den tidligere konge og dronning følte
ved sit eneste barns vugge, blev af kort varighed; den lille
*) Se: „Elisabeth, keiserinde af Østerrige og dronning af Ungarn.“
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
