Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
EN FORGLEMT HELTINDE 451
gyde soldaterne mod, rank og stolt, med ridekjolens slæb
løftet op om armen og ridepisken i haanden, som om det
kunde have været en tur i hendes slotshave!“
Enhver, som husker hin tid, vil vide, at dette er et billede
af Maria Sophias optræden i Gaeta, hvor digteren intet har
tilføiet og intet har glemt. Daudet har i sin bog reist hende
et hædersminde, der ligesaa levende som historiens aarbøger
fremmaner billedet af den sidste dronning af Neapel.
Kun skade, at heltinden i „Les rois en exil“ er en sterkt
idealiseret figur.
Digterens Fredrikke er dronning til fingerspidsen. Hun
er en konges datter, en konges hustru og moder til en søn,
som skal blive konge. Hun behersker sig overalt og altid,
fordi det er hendes kongelige pligt at vise verden selvbe
herskelse og ro.
Med rette kan hun udbryde:
„Andre kvinder kan frit og aabent være lykkelige eller
ulykkelige, græde sine modige taarer og græde over en altfor
haard smerte. Men en dronning kan det ikke. Hun maa altid
holde panden opreist for at bære kronen. Det er ikke stolt
hed men følelsen af vor storhed, som opretholder os!“
Daudet har ikke glemt, at hun er dronning; men han har
glemt, at hun er en følende kvinde. Han har endelig glemt,
at Wittelsbachernes datter har været hans model.
Ogsaa Maria Sophia er værdig i modgangen, rolig under
kugleregnen. Alligevel er der en stor forskjel mellem hende
og den heltinde, som digteren har skabt: Daudets dronning
lever for at gjenerobre tronen; at vende tilbage til Illyrien,
at se sin søn som konge er det haab, som opretholder hen
des kraft.
Maria Sophia er langt mere kvinde end dronning. Hendes
livs helteroman afsluttedes med Gaétas fald. Hun, der i sin
første ungdom evnede saa meget, virkede saa kort og stan
sedes saa brat, har aldrig mere grebet ind i noget.
De første maaneder af hendes ophold i Neapel lærte
hende, hvad underkuelse vil sige. Som dronning lærte hun
at blive ligegyldig for æresbeviser og at foragte smiger.
De sidste dage i hendes hovedstad lærte hende verdens og
menneskenes omskiftelighed.
9*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
