Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
EN FORGLEMT HELTINDE 459
De fraværende døtre blev pr. telegraf underrettede om
moderens sygdom.
Eftermiddagen den 25de januar forværredes hendes til
stand; klokken syv om aftenen modtog hun dødssacramentet
af huskapellanens haand. Alligevel vilde hun ikke flyttes
over i sin seng, men blev siddende i sin chaiselongue, hvor
hun udover natten sank hen i en døs.
Klokken tre om morgenen vaagnede hun til svag bevidst
hed; snart efter begyndte den sidste kamp.
Klokken ti minutter over fire kom døden stille og bar
hende bort fra kredsen af hendes kjære.
Hertuginde Ludovica blev tre og otti og et halvt aar
gammel.
En stor del af hendes børn, hendes bornebørn og børne
børns børn var samlede om hende i den sidste time. De
knælede alle rundt hendes chaiselongue; sønnen Karl Theo
dor lukkede hendes øine.
Med hende gik det sidste medlem af det bayerske konge
hus i graven, hvis erindringer naaede tilbage til begyn
delsen af det nittende aarhundrede og til Napoléon den
Stores tid.
Faa timer efter at moderen var død, indtraf ex-dronningen
af Neapel med Orient-exprestoget til Miinchen. Grevinden
af Trani kom først den følgende morgen; lidt senere samme
dag kom den afdødes datterdatter, prinsesse Louise af Ho
henzollern, født prinsesse af Thurn og Taxis. Keiserinden af
Østerrige var ved sygdom forhindret fra at indfinde sig.
Den fine, gamle hertuginde havde levet sine dage i til
bagetrukkenhed; og hun havde bedt om at blive begravet i
stilhed. Efter hendes eget ønske blev hun stedet til ro i kir
ken ved Tegernsee. De fleste af hendes børn og børnebørn
fulgte hende til hendes sidste hvilested.
En sangforening sang Davids 43de salme: „Døm mig, o
Gud, og udfør min sag!“ samt et „Requiem“ og et „Libera“.
Tusinder af pragtfulde kranse var bleven sendte til hendes
baare. Men der behøvedes ikke blomster for at udtrykke
børnenes følelser. Alle havde de elsket hende, alle havde
de æret hende. Alle havde de sluttet sig inderlig til hende
baade i glade og end mere i tunge og sorgfulde dage! Hvor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
