Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DRONNING MARIA SOPHIA AF NEAPEL
468
Hele natten, som fulgte efter, opretholdt man haabet om,
at hun alligevel kunde være bleven frelst. Men den følgende
dag fandt man hendes forlovelsesring, der bar Ferdinand af
Alengons navnetræk; og nu vidste man med vished, at alt
haab om at finde hende i live var slukket!
Hendes lig var kastet sammen med en mængde andre;
hertugen gjenkjendte ikke sin gemalindes afsjælede legeme
i den uformelige, brændte masse, som man lagde frem for
ham. Heller ikke hendes søn eller hendes tjenere kunde
kjende hende.
Endelig kom man paa den tanke at lade hente en tand
læge, der nylig havde forsynet hende med indsatte tænder.
Af hans protokoller lykkedes det at fastslaa, hvilket af de
brændte legemer det var, som havde tilhørt hertuginden af
Alengon.
Maria Sophia opholdt sig i Neuilly, medens denne for
færdelige begivenhed gik for sig i hovedstaden.
Ved sin yngste søsters bisættelse viste den forhenværende
dronning af Neapel sig for sidste gang officielt i den store
verden. Ved sin svoger, Ferdinand af Alengons side tog hun
plads ved høialteret i kirken St. Philippe de Rule, hvor en
sørgegudstjeneste fandt sted til minde om den døde.
Den tiende september 1898 brød en ny ulykke ind over
denne slegt: Keiserinde Elisabeths hjerte forblødte under en
snigmorders dolkestød ved bredden af Genfersøen.
Paa den solklare høstdag, der straalede over Wien, da
man førte hende til Capucinernes kirke, havde Maria Sophia
ikke indfundet sig. Kun i tankerne sendte hun sit farvel til
denne søster, som man i Østerrige havde kaldt kold, skjønt
hun havde havt et saa følsomt hjerte, og som verden havde
kaldt indesluttet og menneskesky, skjønt hendes sjæl havde
været fuld af varme og medlidenhed.
Mange aar er svundne, siden Starnbergersøens rose om
plantedes til foden af Vesuv; mange aar er svundne, siden
Frants den andens vaklende trone styrtede sammen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
