Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
100 Throndhjem og Omegn.
Birkebeiner (1206). Haakon Haakonssøn fik nye Partier
at kjæmpe imod. Den ærgjerrige Skule Baardsen,
Inges Halvbroder, hvis Datter Kongen havde ægtet,
stræbte efter Kongemagten og gjorde Opstand. Hau
lod sig endog give Kongenavn paa Øretking, men
maatte strax efter flygte for Haakon. Da derpaa Skule
efter et tabt Slag ved Oslo kom tilbage til Nidaros,
blev han overfalden af Birkebeinerne, tog sin Tilflugt
til Helgesæter Kloster og dræbtes paa Flugten, efter
at Klosteret var stukket i Brand (1240). Trods alle
disse fiendtlige Sammenstød havde Nidaros ikke lidt
synderligt ved Plyndring eller Ødelæggelse. Det 13de
Aarhundredes anden Halvdel synes at have været Byens
høieste Yelmagtsperiode. Som Handelsstad har den i
ældre Tider ikke været betydelig; sin væsentligste
Næring har den havt af den rige og talrige Geistlighed
og af de mange Fremmede, der ikke kom tomhændede
til St. Olafs Stad. Under Magnus Lagabøter fik
Nidaros en egen Bylov. Yed Aar 1300 nævnes 11 Kirker i
Byen. Af disse nævnes her foruden Domkirken: Mariæ
Kirke, af hvis Mure endel endnu findes i den
nuværende Frue Kirke. Desuden har Byen nu
Hospitalskir-ken og Baklandets Kirke. Tæt udenfor Byen laa tre
Klostre, nemlig: 1) Holms Benediktinerkloster, der
var et af de ældste Klostere i Norden. Det var anlagt
paa Nidarhohn (nu 136) JTIunkholmeii) V4 Mil ude i
Fjorden; det blev nedlagt ved Reformationen. I 1658,
medens Svenskerne i Throndhjem beleiredes af
Nordmændene, blev Munkholmen af disse befæstet og har
siden været benyttet som Fæstning. I det herværende
stærke Taarn, hvis Mure vel tildels ere Levninger af
Throndhjem.
chiefly of gifts, which pilgrims from all quarters of
Europe laid upon the shrine of the Norwegian Saint.
The cathedral in Nidaros was at once the largest and
most superb of ecclesiastical edifices in the three
Scandinavian Kingdoms. The extreme length from
east to west was 325 feet; the western façade, imposing
from the manifold finely carved effigies of saints and
other embellishments, thogether with the richest of
guilding, was 124 feet wide. A lofty spire in the
middle of the edifice, and numerous smaller towers,
rose above the building. A large number of
magnificent pillars — detached and resting against the walls
— hewn in marble or steatite adorned the vast interior.
The middle nave, with regard to height, had three
divisions, so you could walk round the whole building
at two different elevations. The obliquity of the
foundation in the eastern part of the church, is striking:
during the reconstruction of the building, probably the
builders dared not touch the high-altar, from fear of
profaning the sanctity of the place. The cathedral
had 24 altars, richly adorned with precious metals,
one of 24 canons being appointed to the service of
each. On 3 of the altars were placed shrines, viz. that
of St. Bernhard, of St. Eystein, and of the
patron-saint, St. Olaf. The last of these, which was placed
on the high-altar, consisted within of a silver case,
weighing 6,500 Norwegian ounces, outside which there
were 3 wooden chests, adorned with jewels and mounted
in gold and silver. Unfortunately this glorious edifice
soon began to show signs of decay. Several
conflagrations (1328, 1432, and 1531) destroyed one part of
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
