Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Parti fra Nordmarken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Parti fra Nordmarken.
~~~~~~~~
Den vidtløftige Skovstrækning, tier omgives af Ringerigas,
Christian a-Dalens og Romerikes tætbebyggede Landskaber, og kun
paa Nordostsiden staar i Forbindelse med lignende Skov- og
Bjerg-egne, der i en uafbmdt IUekke og mer under gradevis Stigen
nærme sig Iløitj eldene i Gudbrandsdalen og Valders, kalder muu
underet Nordmarken (den nordlige Skov): et Navn, aom dog
egentlig kun er adæqvat i derea Muml, der bebo Christiania og
Omegn. Nordmarken er ikke Stedet for storartede Naturscener
og forbansende F.jeldformationer; kun lidet liævc dens skovgroede
Aaser og Toppe sig over sine Omgivelser, og det Hele frembyder,
seet fra de høieste Punkter, kun et uoverskucligt Hav af Trætoppø,
hist og her afbrudte af blinkende Vamlspeil; ingen Veie, kun
Fod-atier. Men ogsaa en saadan Natur har sine særegne Ynder.
Nord-markena merka Skove med de utallige Indsøer, Elve og brusende
Fosse er den drømmende Skovensomheds rette Hjem, hvor den
idylliske Ro giver Sindefc Hvile, medeiiB idelige Afvexlinger i
Scene-riets Enkeltheder hindre det fra al trætlos ved den Monotoni, som
ellers saa ofte pleier aL livilo over lignende Egne.
Yort Billede forestiller en saadan Skovensomheds-Scene om en
af Nordmarkens Seer. Lave, granbevoxede Aaser omgive det lille,
krystalklare Tjern, og den dybeste Bo og Stilhed hviler over det hele.
Die ausgedehnte Waldregion, die von den schön angcbauten
Landschaften Ringerikes, doa Cliristianiathals und Romerikes
om-geben tat, und nur gegen Nordosten mit ähnlichen Wald- und
Berggegenden in Verbindung steht, welche sich in ununterbrochener
und unter allmäligem Emporsteigen den Hochgebirgen in
Gudbrandsdalen und Valders nähern, fasst man unter dem Namen:
Nordmarken (der nördliche Wald) zusammen, eine Benennung die
eigentlich nur im Munde der Bewohner von Christiania und dessen
Umgegend richtig ist- Nordmarken ist nicht dar Ort für grossarlige
Naturscenen und erataunenwerthe Gebirgsformationen, die
waldbewachsenen Hügel erheben sich nur wenig über ihre Umgebungen
und das Ganze bietet, von den höhern Punkten gesehen, nur ein
unübersehbares Meer von grünen Wipfeln dar, hie und da von
glänzenden Wasserspiegeln unterbrochen; keine Wege, nur Fussp faden.
Aber auch ein« solche Natur hat ihre besondern Reize. Die dunkeln
Waldungen Nordmarkens mit den unzähligen Seen, Flüssen und
brausenden Wasserfällen ist die eigentliche Ileimath der
träumerischen Waldeinsamkeit, wo die idyllische Rohe das Gemiith erquickt,
während die immerwährenden Veränderungen in den Einzelheiten
derScenerie der Ermüdung vorbcugon, die sonst aus des Monotonie
ähnlicher Gegenden hervorzugehen pflegt.
Unser Bild stellt eine solche Waldeinsamkeit an den Seen
Nordmarkens vor. Niedrige, mit Fichten bewachsene Anhöhen
umgeben den kryatalliellen kleiner See und die tiefste Ruhe uni
Stille liegt über der ganzen Landschaft.
The vast forest, extending between the open, fertile and
populous vsllcya of Ringerike, Christiania, and Romerike, and only on
the north side eontinuated by similar woodlands, terminating at least
in the alpine height of Gadhrandsdal and Valders, — is generally called
Nordmarken (the north-forest). It is not the place for grand
and striking scenery; there are no alpine summits, no lofty
waterfalls; the pine-crested, aver verdant hillocks do not rise far above
the rest, and the whole landscape, viewed from some dominating
height, presents only to the eye an unterminating ocean of wood,
dotted with glittering sheets of water; no roads, only paths. Bat
even this scenery has its peculiar attractions. The dark forests of
the „Nordmarken“, with its numberless tarns and lakes, rivers and
roaring cascades are the very homo of sylvan solitude, where tho
idyllic stillnes gives rest to the dreaming mind, and over-changing
details of the scenery prevent it from being oppressed by the
monotony, so generally prevailing in such places.
The view given here represents one of those sequestered spots
near a little lake, where solitude and serene tranquillity seem to
have chosen their abode for .’ver. Nothing stirs, nothing breaks
the solemn stillness of t.he little, crystal-clear tar with its mossy
hanks, skirted with low, pine-clad slopes.
*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Fri Oct 18 15:11:55 2024
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/tcnorge89/0009.html