Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Munken i Certosa-klosteret
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
28
kusken vort humør vedlige med lystige sange.
Hans fortællinger om Certosa-munkene og klos
teret, som vi skulde besøge, bragte mig snart
til at glemme baade madona’erne og den tyske
præst, som nu sandsynligvis vandrede rundt i
et af gallerierne i den varme by, ledsaget af en
skare lyttende tilhørerinder.
«Certosa-klostrene ligger som oftest oppe
mellem fjeldene; de fleste udmerker sig ved
arkitektonisk skjønhed og ved sin smukke be
liggenhed," forklarede vor kusk. „Næsten alle
munke, der hører til denne orden, er af fornem
herkomst. Ligesom trapistmunkene har heller
ikke disse mænd indbyrdes lov til at tale sammen;
kun én eftermiddag i ugen er det dem tilladt at
udveksle tanker. Hver indtager sine maaltider
i sin egen celle. Men om søndagen spiser de
sammen i den fælles spisesal (refektoriet); dogy
end ikke da samtaler brødrene."
Ved flid og vinskibelighed samler munkene
mange penge, som de udelukkende anvender til
gode formaal. I Frankrige og Italien, hvor Certosa
klostre hovedsagelig findes, har man, takket være
deres midler, oprettet flere hundrede hospitaler
og skoler. De indskrænker imidlertid ingen
lunde sin velgjørenhed til sine egne lande, men
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
