Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Munken i Certosa-klosteret
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
32
„En af de geistlige herrer vil føre Dem
rundt," sagde han.
Det var saa stille paa den sandede gaards
plads. Nogle hvidklædte munke spadserede uden
for kirken. Klosteret er deres skjebne, der har
opgivet meget. «Memento mori" („Husk paa
døden") læste jeg over den store port.
Vi gik henimod munkene. Da vi kom nær
mere saa vi, at de var gamle. Forlængst maatte
de mange timers daglige bønner have bragt deres
sinds uro til hvile og omtaaget lidelsen. Den
tid, da disse mænd tilhørte livet, da de elskede,
drømte, handlede — den tid maatte ligge meget
fjernt. Jeg tænkte uvilkaarligt paa, hvor mange
kræfter, der maatte være blevne begravede her
oppe.
Med en haandbevægelse viste den ene os
ind i kirken. Jeg erfarede senere, at fem af
brødrene vekselvis fører de fremmede omkring;
de øvrige taler ikke med nogen.
Ved et af altrene indenfor døren, stod en
høi mand med ryggen vendt mod os. Der var
noget særegent i hans holdning: noget fornemt,
men samtidig noget sterkt og fast.
Han vendte sig mod os. Han var ikke
længer ganske ung; men han var endnu langtfra
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
