Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Munken i Certosa-klosteret
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
36
lige og lyse. Fra en af dem førte en dør ud
til en liden have, der hørte til leiligheden. Den
var omgiven af høie mure, der forhindrede hvert
samkvem med verden. Men en rig blomster
pragt dækkede muren; og ovenover den, langt
borte, saa man et stykke af Italiens herlige natur.
Dette var ret en bolig, skikket for en tænker,
en videnskabsmand. Her maatte man iro kunne
studere og arbeide. Jeg tænkte paa de tidligere
aarhundreders munke, der i ly af klostrenes mure,
fjernt fra livets støi, skabte betydningsfulde
verker til nytte for efterslegten.
Hid — tænkte jeg videre — maatte det
være godt at trække sig tilbage efter en stor
kummer. Her behøvede man ikke at æde sine
taarer i sig, fordi fremmede øine vogter paa
dem; her vilde ikke udeltagende blikke isne
vort hele væsen. Her vilde man finde den en
somhed og taushed, som man trænger i sorgen.
„Hvor her maa være trist at bo!" raabte til
min overraskelse min franske bekjendt; „ikke
at kunne tale med et menneske den lange, lange
udslagne dag. De er fornøiet, nåar De kan
tale med os fremmede — ikke sandt, mon pére?"
vendte hun sig atter til munken.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
