Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra Schweiz - I. Neuchâtel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
58
I befippelsen tror jeg, at det er en politi
betjent, der agter at putte os begge i nullet.
Men jeg er fast besluttet paa hverken at lade
mig skræmme eller irritere, — og hvad man
rigtig vil, det kan man altid!
Hvad enten du er politibetjent eller ikke,
saa lad os drage fordel af mødet med dig, tænker
jeg. Paa mit mest udsøgte fransk — det er
meget mangelfuldt forresten — siger jeg høit:
„Hjælp os lidt her, høistærede übekjendte,
og sig os, om vi er paa ret vei til frøken Adéle
R . . .’s pensionat?"
Manden bliver pludselig lutter smil og høf
lighed. Han er ingen politibetjent, langtfra! han
er stedets fredlige postbud. Jo, vi er paa ret
vei. Han skal baade hjælpe os og følge os; han
kjender pensionatet ud og ind.
Ti minutter senere ringer han paa en gade
dør, der fører til et stort, gammelt hus. Man
aabner. Jeg skynder mig ind, fulgt af min skøite
løbende ven. Vi har allerede besteget trappen, da
jeg for sidste gang giver ham det velmente raad at
tåge skøiterne af, inden han gaar op i anden
etage med tøiet; og denne gang følger han
virkelig mit raad.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
