Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nytaarsfest i Schweiz i gamle dage
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
103
Da nytaarssalmen var sungen og gudstjene
sten til ende, reiste fader og moder sig og
hilste paa forskjellige. Jeg saa, at ogsaa Sybil
les aarvaagne øine var langt borte fra mig og
benyttede øieblikket til atter at sætte min hat
paa snur, hvortil Ursula såtte et par forundrede
øine op.
Vi gik hjem i samme orden, men med lidt
hurtigere skridt, end vi var gaaede ud. Jeg ved
godt, hvorfor fader iler saa afsted nytaarsdag;
han vil spise tidlig middag for at komme før
onkel dekanus til bedstemoder. Lad mig hviske
det ganske sagte: Fader er ingen taler; men det
vil han ikke lade sig merke med. Hans lyk
ønskning er meget kortfattet, jeg kan den udenad
fra de foregaaende nytaarsdage. Grandmaman
liker hans tale, saa kort, som den er; jeg tror,
at hun liker den bedre end onkels blomstrende
lykønskninger, som bliver længere og mere
høitidelige for hvert aar, som gaar. Jeg kan
ikke begribe, at han ikke forstaar, at vi andre
er sultne og længter efter de deilige sager, som
staar anrettede paa bordene ovenpaa. Men det
er vel, fordi han er vant til at holde de lange
taler paa prækestolen; og — det er sandt —
jeg glemmer hans daarlige mave! Han spiser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
