Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En julaftens fataliteter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
119
„Hvordan kan dette gaa til?" spurgte Astrid.
„Jeg har seiv kastet dit brev til baronesse
Wolfersdorff i postkassen. Du maa i din sæd
vanlige distraktion have lagt et andet brev i
konvolutten til hende. Her er ingen tid at
miste. Skynd dig til hende. Forklar hende
sagen og indbyd hende mundtlig."
En halv time senere ringede jeg paa for
fatterindens dør. Jeg var mig vel bevidst, at
jeg havde en høi stjerne hos hende. Veien til
en forfatters hjerte gaar, som bekjendt, gjennem
hans bøger. Jeg havde læst omtrent alt, hvad
baronessen havde skrevet, og kunde citere lange
steder af hendes verker udenad. Jeg var derfor
temmelig rolig for udfaldet af min ekspedition
og tvivlede ikke paa, at hun vilde komme.
Hun var hjemme, og jeg blev vist ind i
salonen. Der stod hun ligesaa rolig, ligesaa
korrekt, som hun pleiede. Men istedetfor det
venlige smil, som jeg var vant til at finde paa
hendes ansigt, mødtes jeg idag af en isnende
kulde, og istedetfor det kys paa begge kinder,
som jeg var vant til at modtage, raktes der mig
halvt modstræbende spidsen af tre kolde fingre.
Det har altid været min vane at tale rent ud
af posen, hvilket jeg gjør den dag idag, skjønt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
