Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En julaftens fataliteter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
124
glæde. Det vil sætte vore gjester i stemning,
seiv om de kommer til at sidde paa smal kost."
„Jeg skriver jo aldrig digte!" raabte jeg
fortvivlet. Men hun var allerede ude af døren.
Hvor længe jeg sad og svedede over mit
digt, husker jeg ikke. Et husker jeg kun: arket
var fuldt, og det havde kostet mig uendelig
møie. Mit hoved var træt og tungt af formid
dagsturen og af rimene, som jeg var saa uvant
med at forme. Sandsynligvis maa jeg have
sovet bort en del tid ved mit skrivebord. Jeg
anede ikke, hvad klokken var, da jeg pludselig
hørte en skarp ringen. Frøken Bang pleiede at
aabne døren, nåar hun var hjemme; jeg tog
derfor foreløbig ingen synderlig notis af lyden.
Efter en pause lød atter en ringen. For
anden gang tog jeg ingen notis deraf. Efter
endnu en pause fornyet ringen, denne gang
sterkere end før. For tredje gang antog jeg, at
klokkens lyd ikke vedkom mig i fjerneste
maade.
Efter en længere pause hørtes endelig en
høist utaalmodig ringen og derpaa fru Miillers
slæbende trin gjennem gangen. Jeg saa paa mit
ur. Klokken var syv. Hvor var dog timerne
blevne af? — Det var høieste tid til at klæde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
