Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En julaftens fataliteter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
129
ansigt. Frøken Hansen, der sad ved hendes
side, saa derimod meget oplivet ud og underholdt
sig med tindrende øine med herrerne i hendes
nærhed.
De utømte tallerkener fjernedes, og anscho
vis, tyttebær og nogle andre sager sattes frem
tilligemed brød, smør og ost; samtidig skjænke
des punschen rundt til os alle.
Astrid havde længe gjort miner og tegn,
som jeg nu først opfattede: hun vilde minde
mig om, at tiden var inde til at fremsige mit
digt. Jeg reiste mig for at hente produktet.
Det var mørkt i mit værelse, og det tog lidt
tid at finde det. Da jeg endelig kom tilbage,
stod en tilstedeværende svensk digter med
udstrakt arm og deklamerede med vældig bas
stemme et digt til vertindernes ære; det var
længere og mere høitravende, end vort tarvelige
maaltid fortjente. Glad over, at mine mangel
fulde rim kunde forblive übenyttede, såtte jeg
mig atter tilbords for i ro og mag at lytte til
min svenske kollegas malmfulde røst. En ung
dame, der sad i min nærhed, hviskede rigtignok
temmelig lydeligt, idet hun skjulte en gaben:
„Synes De ikke, at det snart kunde være nok?
Han er ved det ottende vers."
Cl ar a Tschudi: Reiseminder. 9
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
