Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Camilla Collett
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
56
.«-
«Imens jeg sidder saadan fjernt fra Hjemmets Scene,
Mig følte ret saa trist, forladt og ene,
En Straale fra et fremmed Ømhedsvæld
Faldt mildt og kvægende i den forstemte Sjæl!
I Blomstens rige Flor,
I Aftnens festlig tændte Kjerter,
Musikens søde Toner — vennnehulde Ord,
Et Tilraab naa’de mig fra unge, friske Hjerter:
«Vær kjæk», lød deres Røst, «glem ei din Sangerpligt,
«Øv freidig du, som vi, din ædle Kunst
«Og bryd dig ei om Mængdens usle Gunst,
»Syng som du kan, trods Utak og trods Smerter,
«Ja, aand dit Liv kun ind i Sang og Digt.
«Den Krans, vi dig om Panden binde,
«Skal vække Tankens Væld paany derinde
«En Gren den dølger — vid det — til den Martyrglorie,
«Der knyttet er — det gaa os ei af Minde! —
«Til alle sande Kunstneres Historie.»
Var det maaske min Wergelands-Natur,
Der, vil man paastaa, mer end nogen anden
Brat skifte kan fra Mol til Dur?
Knapt var af Kunstner-Søsterkransen jeg omslynget,
Hvad skei! Et nyt Mirakel?
Da føler jeg forknytte Stakkel
Mig som ved Trylleri forvandlet og forynget!
«Top!» raabte jeg; «det er et Ord!
Med denne Krans om Panden
Herefter giver jeg — ja, det jeg svor!
Alverdens Tak og Utak Fanden,
Begynder atter paa en frisk at skrive,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
