Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Elisa Paterson-Bonaparte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
160
I samme Brev siger hun med Tanken paa den
Kjedsomhed, der fortærer hende:
«De, Lady Morgan, er altfor lykkelig til at
kunne forståa, hvad jeg lider her.»
Hendes Alderdoms Fornøielse bestod, for
uden i at skrabe Penge sammen, i at beskjæftige
sig med sine Dragter. Hun havde en gammel
Pose, hvori hun gjemte sine Myntsorter og sine
Værdipapirer- og denne Pose forlod hende aldrig.
Til hvilket Sted hun end gik hen, beholdt hun
den bestandig hos sig, og hun hang den fast paa
Ryggen af sin Stol. De Herrer, der bø-d hende
Armen, var nødte til at bære hendes Pose.
To Gange sø-gte hun at ryste af sig sin
sjælelige Slappelse og at slippe bort fra den
Spleen, som nagede hende som en Orm. 1839
reiste hun paanyt tilbage til Europa; hun vilde
endnu engang opslaa sin Bopæl i Paris.
Tiden, der havde været meget naadig mod
hende, havde dog ikke skaanet hende ganske.
En vakker Dag opdagede hun i sit Speil, at der
var Poser under hendes Øine, Rynker i hendes
Pande, enkelte graa Håar om hendes Tindinger.
Naar hun spurgte sig, hvad hun havde opnaaet i
Livet, lagde Utilfredshedens bitre Smil sig om
hendes Mund. Og hun svarede sig selv, at hun
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
