Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V. Kristiania
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
60 [No. 1.
D. THRAP
.
blev dog den eneste af alle Diaspora-Arbejdere i Norge, der i
alle Fald tilsyneladende kom ind paa dette. Mod Slutningen
af 1822 fik han et Brev om, at han maatte gjøre et Besøg i
Trondhjem, hvor han dog ikke havde Haab om at kunne faa
noget Societet istand. Imidlertid fik han gjennem Hamburger-
Kjøbmanden Hiipeden, der var en ivrig Herrnhutter, en An
modning fra Trondhjem om at komme. Den var fra Erik Vul
lum, i Virkeligheden fra Biskop Bugge. Man vil finde det
rimeligt, at Holm gruede for denne Vinterrejse, men i Hambur
gerens Følge drog han dog afsted 2den Decbr. 1822 i Regnvejr,
naaede efter 6 Dage Røros og kom Ilte Decbr. til Trondhjem.
Rejsen var farefuld paa Grund af Ulvene, der vel kim sjelden
anfaldt Mennesker, men bragte Hestene til at løbe som rasende,
nåar Lugten forraadte dem. Allerede Dagen efter Ankomsten
var Holm hos Biskopen, der talte til ham om sine Minder fra
Herrnhut og Spangenbergs Velsignelse over ham. Biskopen
havde mærket glædelige Virkninger af sine Bibellæsninger. Der
var en stærk Trang til Meddelelse, og Biskopen vidste ikke,
hvorledes den kunde tilfredsstilles. Han var jo herrnhuttisk op
dragen og havde vel altid tænkt, at den rene Kristendom i denne
sønderrevne Tid kim var at finde i Brødrenes Kredse. Naar
han da saa sig om efter Vejledere for de vakte Sjæle, maatte
han vende sit Øje did, da han ikke kunde ønske dem ind mel
lem Haugianerne, der ved sin tætte Sammenslutning og strænge
Disciplin stod for ham som Puritanere og vakte hans Frygt.
Om just ikke Frygt, saa vakte disse Folk en kjendelig Afsmag
hos Holm, hvem de idelig plagede med dogmatiske Styrkeprøver
til megen Bedrøvelse baade for ham seiv og Biskopen, og hans
Rejse syntes at skulle blive frugtesløs. Saa skede det Juleaften
1822, som han havde endt sin Morgenbøn, at 2 Smaapiger, hvis
Forældre han løselig kjendte, kom til ham. Den yngste læste
et Julevers. Holm talte til dem om Frelseren, og saa Rørelse,
og „vi knælede alle 3 og tilbad ham under mange Taarer".
Børnene forekom ham som „eine wichtige Gemeine", og Mørket
veg fra ham. Han skrev nogle Julevers for Børn, som blev ud
bredte i Afskrifter, blev nu hyppig buden ud paa Foranledning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
