Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V. Kristiania
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
[No. 1.
66 D. THRAP.
det 19de Aarhundredes mærkeligste Prester i denne Kreds, nem
lig Gustav Adolph Lam mers, der 1827 var bleven Hospitals
prest i Trondhjem. Han kom til Kristiania 1828 for at holde
Bryllup (13de Febr.) og besøgte Holm en Maaneds Tid eiter.
Om Lammers fortælles nu, at han som Student „opdagede", at
kristelig Erkjendelse er noget andet end theologisk Kundskab.
Han søgte forgjæves elter et Punkt, hvor han kunde begynde,
uden at ane, at Følelsen af Synd netop var Punktet, men da
han kom dertil, fandt han Kristus som sin Frelser. Dette var
i Trondhjem. Bispinde Bugge, der gik videre i Herrnhuttismen
end sin Mand, „kjendte ham strax paa Sproget og hilsede ham
som en Broder i Kristo". Paa Biskopen fik han nu stor Ind
lly deise.
Her er altsaa 16 og hvis man vil regne Wexels med
17 af Norges Prester, der har staaet mer eller mindre i Forbin
delse med Holm og hans Forsamlinger. Af disse vides 6
Brødrene Gabriel og Theodor Kielland, Jacob Lindeman, P. J.
Dybdahl, Jacob Wright, N. B. Flood at have hørt Brødre
menigheden til for Livet. Biskop Grimelund beholdt til det sidste
Sympatien for Brødremenigheden, medens Provst S. B. Bugge
tabte den paa sine gamle Dage, da han blev stærkt opsat paa
alt, hvad der lignede Pietisme. Hvad Standpunkt Brødrene
Aschehoug indtog, er übekjendt; om Stockfleth og Lammers be
høver man ikke at tale. 4af disse Prester Wulff, Delphin,
Sundt og Schnitler blev Grundtviganere.
Det er først 1825, Holm nævner Grundtvig som den, der
har indgivet de unge Theologer Mistro til Brødremenigheden.
Det er naturligvis „Kirkens Gjenmæle", og hvad deraf fulgte, der
nu viste sin Virkning og vel bragte Grundtvigs stærke Udtalel
ser i Verdenskrøniken 1812 * mod Zinzendorf og hans Gjerning
i Erindring. Theologerne sagde ellers, at de først ved Grundt
vigs Skrifter havde faaet Øjnene opladte for den hellige Skrifts
guddommelige Autoritet og for Rationalismens Selvmodsigelser.
Der var vel i det hele kommet noget Liv i de theologiske Stu-
1 S. 205-6.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
