Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. Trondhjem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1908.] 75
BRØDREMENIGHEDEN I NORGE.
han til Trondhjem som Biskop og lagde i Begyndelsen ikke den
mindste Smule Kjærlighed til Vækkelsen og de Vakte for Dagen.
I sin første Erklæring om Hans Hauge siger han, at „Hauge
er en Skjelm og bør behandles som en Skjelm" 1 . Senere for
andrede han naturligvis Mening og lod Hauges Tilhængere vide,
at han ikke vilde hindre dem fra at holde sine ophyggelige Sam
menkomster, nåar og hvor de vilde.
Efter den bekjendte Historie ved Karl Johans Kroning 1818,
da der blev kastet 4 Stene pakkede i Papir med latinske og
norske Indskrifter i hans Studerekammer, heder det hos hans
Son Fredrik M. Bugge 2, at han blev aldeles forandret og søgte
tilbage til de gamle Stier 3. Saadant kan jo hos dette udprægede
Stemningsmenneske have havt mange Grunde, og hine Stene
har været rystende nok. At Haugianerne ikke tilfredsstillede
hans Trang til Hvile og Fred, kan være rimeligt, og han har
vel fundet mere ved at holde Bibellæsninger, noget ganske
nyt i Norge. At Barndomstanker om Brødremenigheden og
Livet i Herrnhut, som han havde været Vidne til i sit 13de
Aar, under disse Omstændigheder har kunnet komme op, er
rimeligt, og maaske har ogsaa Holms Ankomst til Kristiania
bidraget sit. Brødremenighedens Forsamlingsliv har faaet en ny
Glands for ham, og samtidig har hans kritiske Tanker overfor
Haugianerne faaet Næring. Han blev bange for deres „underlige
Væsen" og tænkte sig, at de efter hans Død, da der vel maatte
komme Forbud mod deres Forsamlinger, kunde optræde med
..et fanatisk Stivsind". Han tænkte sig endog, at de som Puri
tanere kunde blive farlige, om der kom en Cromwell! Bi
skopen fik den Tanke, at alt kunde blive godt, nåar Hauges
Verk kom i Brødrenes Hænder, og gjorde derfor Anstalter for
at faa Holm herop. Haugianerne turde ikke mukke og havde
formelig indvilget i Forslaget. Ogsaa Regjeringen var indviet i
dette og billigede det. Det synes, som Vækkelsen i Eidsberg
1 „Skjelm" er i den Tids Sprog et af de værste Ord for en Misdæder
og maa vel omtrent have havt samme Vegt som „Skurk" i vore Dage.
F. M. Bugge: Træk af Biskop Bugges Liv.
3 „B. er atter hleven Pietist". J. C. Berg.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
