Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Til Johan Xordahl Bruns Biografi.
50
trent den hele Tid, Nordahl Brun virkede iblant dem som
Prest. Af nogen fremtrædende Patriotisme er der neppe
Spor at finde i 18 Aarhundrede, da Byen indtog en isoleret
Stilling i Forhold til det øvrige Land, og de hanseatiske
Ejendommeligheder endnu var fremtrædende. Det kunde dog
ikke være anderledes, end at den livlige Skibsfart maatte af
sætte Virkninger af Forbindelsen med Udlandet, og vi ser
saaledes, at Voltaires og Rousseaus Skrifter temmelig tidlig
fandt Læsere i Bergen 1 ). I Revolutionstiden gjæstedes Byen
ikke sielden af franske Krigsskibe, og det er sagt, at
disses «Officierer og den herskende Handelsaand stemte Bor
gerne for Frihed og Republikanisme>. Det har dog neppe
været videre bevendt hermed, thi det var kun faa, der havde
Dannelse nok til at indlade sig med de fremmede Forfattere,
endnu færre, der kunde nyde de fremmede Krigeres Selskab.
Den, som fortæller dette, er ogsaa seiv en Mand, der var
stærkt paavirket af Tidens Ideer, og som derhos blot paa
Fråstand kunde iagttage Tingenes Gang i Bergen 2 ). Han
undlader heller ikke at meddele, at der var en stærk Reak
tion mod dette Væsen baade i Skrift og Tale, og nogen
mærkelig Indflydelse paa Bergensernes Holdning i den føl
gende Tid har det neppe havt, medens Begivenhederne uden
for Norge for denne fik en overvejende Betydning. Der kom
mer end nok af dem, og hvad Flaadens Tab og Krigen med
England havde at betyde for Bergen, hvor hele Nordlands
Befolkning og liver eneste Bonde i Stiftet forsynede sig med
Korn, behøver blot at nævnes. En Forfatter 3 ), der som ungt
Menneske har levet med i hine Dage, ved at fortælle om
Luftninger, som tydede hen paa en Drift til at løfte sig lidt
op paa Folkefrihedens Høider,. Han lægger til, at det var
dels eNødens og Ulykkens Magt», dels «enkelte lhærdige og
patriotiske Bannerførere», hvilke han desværre ikke nævner,
r ) D. Thrap i Luth. Ugeskrift 1877, 2 Halvaar 114.
2 ) P. Hount, resid. Kapellan til Vos, lærde Efterretninger 1797, 92.
3 ) J. Gran: Skitser af bergenske Forhold i ældre og nyere Tid 11. 119.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
