Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Niels Hertzberg 75
kirke-Stilhed i en opfyldt Landskirke, hvor det ikke kunde
undgaaes, at Mødre havde sine Smaabørn med, at gamle
Folk under en lang Gudstjeneste maatte gaa ud, at Kirke
sangen ikke altid lød harmonisk o. s. v. 1), men der har dog
nok været adskilligt at rette paa. Det tåger sig for vor
Tids Mennesker underlig ud, nåar Biskoperne Tidemands og
Arentz’s: Klager over Brændevinshandelen i de ved Kirkerne
liggende Gjæstgiverier (1754—74) endnu gjenlyder fra den
gamle Hardanger-Provst i 1819. Naar man nu tænker sig den
almindelige Tro paa Brændevinets styrkende Virkning, saa
kan det let forstaaes, at en stor Kirke-Almue efter en haard
Sørejse let kunde komme til at tælle adskillige Individer, der
var lidet skikkede til med Andagt at følge en lang Gudstje
neste. Foruden dette Gjæstgiveri-Uvæsen, klager Hertzberg
ogsaa over, at «Sabbatens Vanhelligelse har kjendelig tiltaget
fra Soldaternes Hjemkomst fra Campagnen» 2). Det synes,
som det nærmest var den meget almindelige Husandagt, der
forstyrredes ved den militære Ungdoms utidige Søndagsbesøg.
Hertzberg var ikke bange for Tvangsforholdsregler og Straffe.
Kirkedøren skulde lukkes indtil Barnedaaben var forbi, Medhjæl
pernes Ed skulde uvægerligen fordres, unødvendig Hjemme
daab forbydes, intet Barn konfirmeres, før det var 16 Aar
gammelt, af Sognets retskafne Mænd skulde to skiftevis være
tilstede i Gjæstgiverierne om Søndagene, og strængelig forplig
tes til at angive forefaldende Uordener med Brændevinsdrik.
Skede nogen Freds-Forstyrrelse, saa maatte den straffes, og
det med Bøder, som ikke kunde sones med Fængsel paa
Vand og Brød. «Naar denne Verdens Afgud maa herud»,
siger han, «da kan Loven ikke illuderes» 3). Nu alt dette
er jo ikke andet end Ting, hvori han tilfulde havde alle sine
Embedsbrødre af rationalistisk Tænkemaade med sig, men
han lod det ikke blive ved denne «Kirkedisciplin» alene.
Han havde et dybere Blik paa Kirketugten og kunde ved
*) Se f. Eks J. Neumanns Sendebrev til Menighederne af 3 Juni 1827.
2) Nationalbladet XIV, 225.
3) Nationalbladet XIV, 224.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
