Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nikolai Wergeland. 141
havde Anledning til at vise, at den taalte han mindst af
alt. I Norge havde man bøjet sig for hans Svaghed. Den
Komite, der bedømte de indkomne Afhandlinger om Uni
versitetet, og tilkjendte ham Prisen, havde kun gjort det
efter Sætningen iubi plurima nitenU. Den «havde ikke
overset Skriftets maculas», hvorfor ogsaa 3 af Medlemmerne
havde skrevet vidtløftige Recensjoner over det og paaanket
mange af de Fejl, der senere saa skarpt blev udhævede af
Ørsted. Wergeland fik Recensjonerne tilsendte, og i et Brev
til et af Medlemmerne «dolerede han meget derover» og fra
bad sig Noter under Teksten, da han ellers vilde sætte Mod
bemærkninger dertil 1). Man føjede ham, Skriftet kom ud,
men han vilde ikke modtage nogen Lærdom af hvad han
havde faaet høre. Skjønt han saaledes paa Forhaand maatte
kjende til meget af det, Ørsted saa alvorlig paatalte, følte
han sig dybt saaret derover, og hans første Tanke var at
levere en Gjendrivelse, hvorom han skrev til Litteraturtiden
dens Udgiver, hans gamle Lærer Professor P
. E. Muller.
Denne fraraadede ham det paa det bestemteste dels paa
Grund af sin egen Mening om «Mnemosyne», der savner
«det høie ægte videnskabelige Standpunkt», dels fordi han
var enig med Ørsted angaaende Udfaldene mod Danmark,
dels endelig paa Grund af dennes Overlegenhed og det for
argelige, som vilde ligge i en fortsat Strid om disse Gjen
stande 2). Wergeland fulgte Raadet, men det var ham dog
umuligt at tie, og her aabenbarer sig for første Gang den
Svaghed, der er saa betegnende for al hans litterære Polemik
lige til hans ældre Dage. Hans stolte Sind taalte intet An
greb, og ethvert saadant bragte ham øjeblikkelig i Harnisk,
og saa valgte han den Fremgangsmaade at forsvare sig og
sin Sag ved at fornærme sine Modstandere. Der skulde
nu Kunst til at finde paa noget i den Retning mod en Mand
som Ørsted, og man maa rsæsten beundre Wergelands
l ) Kristiania Intelligentssedler ISI2 No. 24.
2) P. E. Miiller til Wergeland */w 1811. 111. Nyhedsbl. 1860. 48.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
