Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nikolai Wergeland. 165
som i længere Tid havde været blind og skrøbelig. Har
Wergeland tænkt, at han nu kunde blive Biskop i Kristian
sand, er han bleven bitterlig skuffet. Til Bergens Bispestol
indstilledes (efter Pavels) 1) Slotsprest Joh. Storm Munch,
2) Stiftsprovst Matthias Siegwardt, 3) Provst Normann i
Lekanger. Foruden disse havde meldt sig Stiftsprovst i Ber
gen Markus Irgens og Ejdsvoldsmanden Provst H. J. Stabel.
Ingen af dem fik Embedet, hvortil Neumann blev udnævnt
6te Juni 1822. Da Bech døde, meldte Biskop Sørensen sig
til hans Embede og blev hertil indstillet tilligemed Munch
og Siegwardt. Sørensen blev udnævnt 27de Februar 1823,
og samme Dag blev Kristiansands Bispestol besat med Johan
Storm Munch. Der blev saaledes ikke aabnet nogen Konkur
rance om Kristiansands Bispestol, og Wergelands Udsigter
til nogensinde at naa dette Maal blev betydelig formørkede.
I Konkurrancen med Munch og Siegwardt havde det været
vanskeligt at forbigaa ham, da han fremfor dem begge stod
som en fra Universitetet udmærket Theolog, for ikke at tale
om hans Fortjenester af Universitets-Sagen. At den hurtige
Besættelse af Bispestolen ikke er sket uden Hensyn til ham
og den Uvilje, han havde paadraget sig i Aarene 1814 til 17,
ligger nær at antage.
Det vidtløitige Provsti, den store Menighed og den be
tydelige Gaardsdrift maa i de følgende Aar have givet Wer
geland meget at bestille, og alene dette er nok til at for
klare, at han fremdeles holdt sig fra alt Skriveri, medens han
visselig under flittige Studier har udvidet sine Kundskaber i
flere Retninger. Om hans Gjerning som Provst og Sogne
prest i disse Aar foreligger der intet uden sparsomme Med
delelser gjennem Traditionen. Bekjendt er Historien fra
Visitatsen i Grue, hvor han afbrød Sogneprest Hesselbergs
Prædiken efter andre hans Katekisation med Udraabet:
«ne qvid nimis», hvorefter der rejste sig en heftig latinsk
Disput mellem de tvende Herrer 1 ), og Provsten straks gik i
’) L. Daae i norsk hist. Tidsskr. II R., 3, 46.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
