Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nikolai Wergeland
170
N. Wergeland meldt sig, uden videre at omtale dem. Sieg
wardt ble v udnævnt ute Oktober. Har Wergeland villet
anbefale sig ved sin kirkelige Afhandling, maa det synes højst
paafaldende, at han skrev den i Statsborgeren, hvilket umulig
kunde behage Konge og Regjering. Ogsaa Valget af dette
infame Blad tyder maaske paa, at det for ham havde Hast
med at faa de kirkelige Tanker ud i Trykken, og at han da
maatte tåge den Plads, som tilbed sig.
For Wergeland maatte denne Regjerings-Indstilling staa
som en Tilsidesættelse, og det saa meget mere, som «han
troede, at han burde belønnes for store og vigtige Tjene
ster» 1 ), og vel ikke ansaa det, han allerede havde modtaget,
for tilstrækkeligt. Det maa have været en tung Tid for ham,
saa rneget mere som der jo ogsaa var nok af andre Ting, der
kunde fylde hans Sjæl med Bitterhed. Hvor kritisk han end
stillede sig overfor Sønnens vældigen frembrydende Digtning,
maatte dog Welhavens Behandling af den vække dyb Smerte
hos ham. Han fandt sig beføjet til at gribe ind i Striden
baade ved dens Frembrud (1832) og senere, da «Norges
Dæmring» kom ud (1835). Vi skal her kun berøre dette
vigtige Afsnit af vor Litteratur- og Kulturhistorie, som det
ligger udenfor vor Opgave at behandle. Det er vemodsfuldt
at se, hvor han har tåget sig de uheldige Forhold, hvori
Sønnen havde indviklet sig 2 ), nær, og trods al den Bitterhed,
hvormed han behandler Modstanderne, kan man ikke mis
kjende den værdige Tone i hans Bog. Man kjender forsaa
vidt ikke Forfatteren af «Danmarks politiske Forbrydelser»
igjen, medens ellers Bitterheden og Mistænksomheden over
for Danmark og hvad dertil hører ikke savnes 3 ). Dette
maatte end mere blive Tilfældet ved hans Deltagelse i Stri
den om «Norges Dæmring», og det kan ikke forundre os, at
han her blot kunde se den formentlig danske Indfiydelse, der
] ) Camilla Collett: I de lange Nætter 20.
2 ) N. Wergeland: Retfærdig Bedømmelse af Henrik Wergelands Poesi
og Karakter 139.
3 ) Ibid. 4. 141.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
