Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nikolai Wergeland.
174
Havde hans Interesser gaaet i denne Retning, saa vilde han
have brudt med sin Fortid og lyttet til de Røster, der udgik
fra vort Universitet og aandede en højere kirkelig Iver og
Interesse ud over det yngre Presteskab. Der er dog intet,
som tyder paa, at nogen dybere theologisk eller kirkelig
Interesse nogensinde har behersket ham, og som den mørke,
misfornøjede Mand, der aldrig fandt sig paaskjønnet og altid
higede bort, kunde han heller ikke i Menigheds-Samfundet
finde den Styrke, der kunde udvikle ham til en højere kirke
lig Stilling. Meget kunde med Wergeland have været ander
ledes, om han i 1817 havde flyttet til Kristiania istedenfor
til Ejdsvold, og det er vel ikke umuligt, at Forholdene her
kunde have virket styrkende og udviklende for hans kirkelige
Sands, skjønt de jo ogsaa let kunde have ført ham endnu
mere ind i de politiske Partistridigheders Hvirvel. Mænd af
hans Standpunkt har vel neppe i hine Dage tænkt synderlig
paa, at Bispe-Embedet krævede en alvorlig Forberedelse, og
seiv Regjeringen lagde i sine Indstillinger til Bispe-Embedet
(1817) fortrinlig Yegt paa Kandidaternes litterære Fortje
nester, men da den Tid kom, da der kunde blive Tale om
Wergeland (1832), havde man faat et nyt Syn paa Tingene,
og den tilsidesatte Bispe-Kandidat havde mere forøget An
taliet af sine Fiender end af sine Kvalifikationer. Han havde
visselig brugt Tiden, men han havde ikke i sit udstrakte
Provsti vist sig som den Mand, der var skikket til at binde
Presteskabet til sig med Kjærlighed og Tillid, og dette er
vel en ueftergivelig Fordring til en Biskop.
Det er forklarligt, at Wergeland vilde være Biskop, da
han var en af de Naturer, der er skabte til at byde og raade.
Mindre let at forståa er det, nåar han i sin Ungdom vilde
være Professor, da der intet Tegn er til, at den egentlige
videnskabelige Gransken laa for ham. Plan har neppe stillet
synderlig store Fordringer til en theologisk Professor og
maaske ment, at han fyldestgjorde den ved sin Embeds
eksamen. Naar han senere (1816) atter synes at have tænkt
paa at blive Universitetslærer, tør han maaske have anset
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
