Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Grøgaard. 217
en Ende derpaa ved at erklære, at han vilde prædike til
Aftensang, og de øvrige Prester maatte da følge med. Naar
det nu saaledes var Regel, at Presten kun havde Gudstje
neste hver anden Søndag, kunde det falde let for den resid.
Kapellan at hjælpe sin lidende Sogneprest, men i Længden
kunde naturligvis ikke dette gaa, og 1832 fik Grøgaard til
Kapellan Kandidat Claus Lampe, der blev hos ham til hans
Død. Dette Aar var blevet Grøgaards sidste i Bergen, hvis
hans Alder og Helbred havde gjort en Flytning mulig. Han
skulde maaske uden nogensinde at have tænkt paa eller
ønsket det — have havt den Bispestol, som hans Ejdsvolds-
Kollega Wergeland saa ivrig attraaede. Da Biskop Munch
var død (17de Januar 1832), ventede Regjeringen temmelig
længe med Besættelsen af hans Embede. Først 11 te August
afgav den Tndstilling, ifølge hvilken man først havde tilbudt
Professor Hersleb det, men han vilde ikke forlade sit Kathe
der. Det heder derpaa, at Departementet ikke vil tåge i
Betænkning at nævne Sogneprest Grøgaard «som en Mand,
der baade i Henseende til Kundskaber og Embedsdygtighed
samt lang og nidkjær Tjeneste i høj Grad synes fortjent til
deres Majestæts naadigste Opmærksomhed», men der kunde
ikke blive Tale om ham, da han var for gammel og svage
lig ! )- Man har vel anset dette som en saa given Sag, at
man ikke engang har spurgt ham. Havde dette været Til
fældet, maatte vel Neumann have vidst det og omtalt det i
sit Mindeskrift. Det maa have været Grøgaards Virksomhed
i Bergen, der har gjort hans Navn mere bekjendt, thi ved
Besættelsen af Bispestolen i Bergen og Kristiansand 1822 og
23 nævnes han ikke. Da Regjeringen ikke kunde ophøje
Grøgaard paa Bispestolene, skaffede den ham en Udmærkelse,
som han vel for længe siden havde fortjent, og Ejdsvolds
manden, der i Rigsforsamlingen havde udtalt det Haab, at
«Toivskillingssedlernes og Ridderordnernes Tid var forbi» 2),
maatte finde sig i at bære en Vasaorden.
l) R-egJ- Innstilling i Rigsarkivet
2) Fr. Schmidts Dagbøger 177.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
