Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
232 Jonas Rein.
«gjør efter Sekler lykkelig ;
«lær ham at efterligne dig!
«Kun Norges Store ei erkjend
«for Norges Folk og Hædersmænd,
«Retfæ rd ig h e dens Scepter bær
«tit den, som Brød res Bøddel er,
«som spo 11 e r kun med Landets Tarv
»o g suer hemmelig de t s Ma r v».
Vi skal ikke opholde os ved Betragtningen af disse
rimede Linjers poetiske Værd, og neppe har man vel nogen
Tid i de umotiverede Slutningslinjer fundet nogen Sarkasme,
men man maa vel finde deri fremført for Landets Styrer en
Ytring af det bitreste Had til en hel Klasse af Fædrelandets
Mænd, som Rein kun lidet kjendte, men som dog af ham
maatte se sig offentlig beskyldte for at være «Brødres Bød
ler» og at «sue Landets Marv». Man fristes til at spørge,
om det er Bernt Anker, han sigter til, Manden, som han
kjendte fra Buskerud, og som netop paa denne Tid var be
kjæftiget med at arbejde for et Universitet i sit Fædreland!
Man skulde tro, at dette Slags Bitterhed hos en Evan
geliets Forkynder maatte tabe sig med Aarene, navnlig da
han kom i den nærmeste Berørelse med flere af sit Fædre
lands Stormænd, og ved Hjælp af en af dem blev ført ind i
en Stilling, hvori han var lykkelig. «Jeg har aldrig været
rigere, end da jeg var Kapellan», siger han, «især paa Glæ
der» 1). Det var imidlertid ikke saa. Hvad der engang var
kommet ind i denne Sjæl voksede sig fast. Revolutions
aarene, som han gjennemlevede i sin Kapellangaard i Skje
berg, maatte naturligen gjøre en Mand med Reins Fortid til
Despotismens svorne Fiende, og han betænker den tilstræk
kelig i sine Digte, men det er dog fremdeles hovedsagelig
«de Store», det gaar ud over, og han kunde endog bekvemme’
sig til i Digtet «Mine Ønsk er» at indflette en saadan
alt andet end evangelisk Formaning til sin Søn:
l) Den norske Tilskuer 1821 p. 337 ff.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
