Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
294 Hieronymus Heyerdahl.
med Kart til», 5) Fædrelandets Historie, 6) Naturlære, Mine
ralogi og mathemat. Geografi, 7) Sjælelære, 8) Religion,
9) Katekisation, 10) Sang. Biskop Bech roste meget deres
Kundskaber, men foreslog at de skulde gaa 1 Aar til, da de
manglede praktisk Uddannelse 1 ). Regjeringen maa formo
dentlig have fundet, at det ikke gik an, nåar man havde for
sig en Mand, der havde arbejdet med Held, men uden Løn
i 2 Aar, da at paalægge ham en Fortsættelse af Arbejdet i
det 3dje, siden Sagen blev henlagt. Heyerdahl behøvede
imidlertid ikke noget Paalæg og beholdt sine Seminarister et
Aar til. Hvorledes han indrettede sig med dem i Henseende
til Lokale og Underholdning, har han ikke fortalt, men For
dringerne var jo i saadanne Ting ikke store i de Dage, nåar
der kun fandtes en Mand, som vilde paatage sig Undervis
ningen. Han maa have været en utrættelig Arbejder i Sko
lens og Videnskabens Tjeneste i denne Tid, thi ved Siden
af sine Elever havde han vidtløftige Undersøgelser fore over
hele Toten og omliggende Bygder, hvis Beskaffenhed i geo
gnostisk Henseende han granskede. Det kunde vel ikke være
anderledes end, at hans Elever maatte have temmelig lange
Ferier Våar, Sommer og Høst, nåar Markarbejdet krævede
alle Hænder, og disse Ferietider har da den flittige Lærer
benyttet til Vandringer paa Fjeldet og Undersøgelser med
Jordboret, som det topografiske Selskab havde stillet til hans
Raadighed. Ogsaa Vinteren kunde han benytte til Dybde
maalinger paa Mjøsen. Man maa forundres over hvad denne
Mand, der sad langt borte fra alle litterære Hjælpemidler og
kun havde for sig en Mineralie-Samling, han havde skaffet
sig seiv, kunde frembringe af detaljeret Beskrivelse af Jord
bunden paa Toten og Hedemarken. Sit Arbejde, der fik en
velvillig Modtagelse i Samtiden, kalder han blot et Forsøg
af en Dilettant, men det røber en Flid og Nøjagtighed, der
maa være iøjnefaldende seiv for den ikke sagkyndige Læser.
Han skrev dette med Tanken om, at en nøjagtig økonomisk
l ) Bech: Indberetning 9de Oktober 1806.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
